OPP-svømmebad fik kun én følger
Svømmebadet Randers Water & Wellness til 264 mio. er inden for OPP en frontløber, som fik spået dominoeffekt hos kommunerne. Det gik stik modsat. Kun Frederiksberg følger snart efter med et projekt til 158 mio. kroner
Og at indvielserne etapevis kommer lidt forsinket i januar og februar 2015. Men få talte om, at dominoeffekten for OPP-projekter i de kommunale svømmebade var væk.
Det er uforståeligt – medieomtalen taget i betragtning: Her fik Randers stort set risikofrit en (næsten) gratis ny, svømmehal. Blot med den detalje, at procentmæssigt svarede det til, at otte af 10 svømmebaner var privatejede i et Offentligt Privat Partnerskab (OPP). Randers betaler kun for den del, som kommunen bruger til svømmeklubber m.m.
En overvejelse
Også Licitationen - Byggeriets Dagblad kunne i starten af december 2013 fortælle, at OPP-modellen fra Randers inspirerede flere kommuner. Men der var tale om en "overvejelsesliste": Det vil sige, at eksempelvis Horsens overvejede OPP-udvidelse af en svømmehal. København tænkte i OPP-baner til en ny svømmehal i Ørestaden. Dragør havde en OPP-svømmehal som tema i valgkampen. Også Fredensborg havde overvejelser, men intet er konkret endnu.
I den kommunale valgkamp i Randers i 2013 var fornemmelsen af at være frontløber ellers forrygende. Kurt Damsted, byrådskandidat for Venstre, skrev i juli 2013 på sin FaceBook, at Randers var pionér og havde en "idé til efterfølgelse af andre kommuner": Men Frederiksberg er nu eneste sikre medløber. Om få uger er Frederiksberg parat til at underskrive en kontrakt med samme projektudbyder som Randers – nemlig Gribskov Gruppen A/S. I øvrigt den eneste, som ganske skuffende for Frederiksberg meldte sig til prækvalifikationen. Frederiksberg virkede tilmed til at have fået kolde fødder efter en grundig rapport (fra juli 2013). Rapporten henviste blandt andet til Randers. Men så kom oplæg fra forvaltningen til en samlet projektsum på 158 mio., som 25. august blev godkendt byrådet. Der skal nu bygges en svømmehal – med en gymnastiksal ovenpå. De sidste detaljer skal på plads inden kontrakten bliver underskrevet, og projektet kan stå færdigt ved årsskiftet 2016/2017. I alt fire-fem år efter de første sonderinger gik i gang i 2012.
- Vi har blandt andet energikrav, som vi selvfølgelig gerne vil have indenfor samme pris, samt nogle krav til udstyr. Vi ser også på driftsudgifterne, hvor vi med denne model kan slippe med 3,5 mio. kroner om året for at stille svømmehal og gymnastiksal til rådighed for borgerne, fortæller Bjørn Thomsen, som er Frederiksbergs vicekommunaldirektør og servicedirektør.
Anlægsudgiften på 158 mio. kroner finansieres af KommuneKredit med Frederiksberg Kommune som garantistiller. OPP-selskabet stiller en særskilt garanti på 55 mio. kroner for sine forpligtelser over for kommunen i en kontraktperiode på 20 år.
Behov for frontløbere
Direktør Michael H. Nielsen fra brancheforeningen Dansk Byggeri siger, at når kommunerne ikke står i kø for at få OPP-svømmehaller skyldes det også, at kommunerne vil se, hvordan de første projekter spænder an.
- Dansk byggeri har ingen præferencer for udbudsform, men det er godt, at der trædes nye stier. I udvidede OPP"er som i Randers og Frederiksberg er der fordele og ulemper, konstaterer Michael H. Nielsen.
- Fordelene er, at kommunen skal have få penge op ad lommen for at levere fritidstilbud. Anlæg og drift kan tænkes sammen, så man kan tillade sig at bygge lidt dyrere for at få billig drift. Ulemperne er store omkostninger til undersøgelser, advokater og lang forberedelsestid. Dertil er pengene bundet i lang tid til projektet, påpeger Michael H. Nielsen.
