Et nyt rum for samarbejde
Ledere i byggebranchen sætter i stigende grad ressourcer af til at udnytte en ny mulighed for medarbejderinddragelse. Det var utænkeligt for år tilbage
Det viser en undersøgelse af den sociale kapital i byggebranchen, som Dansk Byggeri fornylig har foretaget.
Og det er et billede, man genkender over en bred kam i branchen.
- Generelt må man sige, at medlemmerne føler sig mere og mere knyttet til deres arbejdsplads, siger faglig sekretær i Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense, Bjarne Dybvald.
- Det er mit indtryk, at tilliden udvikler sig positivt. Og det giver muligheder for at inddrage medarbejdere på en anden måde. Der har udviklet sig en ny kultur for samarbejde, siger professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Peter Hasle.
Og arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen mener, at der er ved at opstå et rum for såkaldt co-creation, som man ikke har set før.
- Blandt medarbejderne tror jeg, at der i lang tid har været en vilje til at medvirke kreativt i tingene. Nu begynder ledelsen i den mest fremsynede del af byggebranchen at sætte ressourcer af til at udnytte en ny mulighed, som var utænkelig for år tilbage, da strejker og lønkampe dominerede forholdet mellem ledelse og medarbejdere, siger Mette Møller Nielsen.
Et kamera i hånden
Kunne man have forestillet sig følgende projekt på en dansk byggeplads for 30 år siden, da antallet af konflikter var på deres højeste?
Døm selv:
Ledelsen i en byggevirksomhed beslutter sig til at skabe noget bevidsthed blandt håndværkerne om de uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, som de står i hver dag. Derfor giver man dem et kamera hver i hånden med en besked om, at alle skal fotografere hinandens arbejdsstillinger. Desuden skal håndværkerne notere deres iagttagelser ned i en lille notesbog.
Efterfølgende inviterer ledelsen hele virksomheden i teatret, hvor en teatergruppe har skabt en forestilling, som er en satirisk fortolkning af det indsamlede materiale.
Det, som starter med at være projekt, der skal modvirke nedslidning af medarbejderne, udvikler sig til også at handle om vidensdeling, erfaringsopsamling og medarbejderinddragelse på alle niveauer i virksomheden.
For i kølvandet på de refleksioner, som håndværkerne gør om de rent fysiske arbejdsstillinger, laver man interviews med dem. Her dukker alle deres små og store idéer til, hvordan arbejdet kan gøres smartere, op til overfladen.
Projektet, der på ingen måde er fri fantasi, men stadig i fuld gang i byggevirksomheden HHM A/S, er nu i færd med at ændre de konkrete arbejdsgange.
Aha-oplevelser
For kvalitets- og arbejdsmiljøleder Pia Enemærke i HHM er den helt store gevinst ved at have brugt ressourcer på medarbejdernes trivsel den tillid, der er opstået.
- Medarbejderne fik nogle aha-oplevelser ved at blive bevidste om deres arbejdsstillinger. Det affødte nogle samtaler, hvor alle deres cowboytricks til at forbedre arbejdsprocesserne kom frem. Den succesoplevelse har allerede medført en ny måde at samarbejde på i virksomheden. Mange gode idéer til, hvordan man kan udføre arbejdet bedst muligt, kommer kun op til overfladen, hvis man gør noget for det. Ellers kører folk bare derudaf indenfor hvert enkelt sjak. Så får man ikke lige rapporteret til kontoret om, hvordan noget kan gøres mere praktisk. Og det er slet ikke sikkert, at den der har en god idé selv tænker, at her er et guldkorn. Det kræver tillid, hvis man vil inddrage medarbejderne. Og det er en tillid, der skal gå begge veje, siger Pia Enemærke.
Tager tid
Hvis tilliden skal bevares, udvides og i sidste ende på en stabil måde føre til større effektivitet og færre fejl i arbejdsgangene, så skal man, ifølge Pia Enemærke, regne med, at det tager tid.
- Vi arbejder hele tiden løbende på, at de her nye erfaringer skal blive en helt naturlig del af arbejdet. Det tror jeg, vi bliver nødt til at blive ved med at gøre løbende. Men selve den måde vi snakker sammen på, anerkender hinanden og lytter til hinanden har allerede ændret sig grundlæggende. Mulighederne for at skabe et nyt rum for samarbejde er der i dag på en helt anden måde, end da jeg selv læste til ingeniør tilbage i 90"erne. Dengang følte de fleste håndværkere, at ledelsen grundlæggende var ude på at udnytte dem, siger Pia Enemærke.
En positiv spiral
Professor på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Peter Hasle kan fortælle, at tillidsniveauet mellem ledelse og medarbejdere i Danmark generelt ligger højt, i forhold til de lande vi sammenligner os med.
- Ledere herhjemme finder det i stigende grad naturligt at inddrage medarbejderne. Det betyder så igen, at medarbejderne får mere tillid på grund af oplevelsen af at blive inddraget. De får indsigt i virksomheden, de forstår ledelsens motiver bedre. Det kan blive til en rigtig positiv spiral, hvis byggebranchen er i stand til at se mulighederne i den. Og hvis virksomhederne i øvrigt lader hele arbejdsprocessen gennemsyre af samarbejdsånd, siger Peter Hasle.
En væsentlig del af det at opbygge tillid er, at man som ledelse viser, at man har gode intentioner. Man vil medarbejderne det godt.
- Når man giver noget til medarbejderne, så får man det potentielt set igen, medmindre man giver for at få det igen. For hvis ikke de gode intentioner hænger sammen med den måde, man driver virksomhed på, så kan det virke den forkerte vej. Det nytter ikke noget at sætte glasur på med nogle aktiviteter. Medarbejderne vil opfatte det som et forsøg på at købe aflad. Hvis det bliver opfattet som lige lovlig smart, virker det omvendt, siger Peter Hasle.
Ledelsesretten afleveret
Faglig sekretær i Bygningsarbejdernes Fagforening i Odense, Bjarne Dybvald oplever ikke den aktuelle situationen mellem ledelse og medarbejdere i byggebranchen som værende rosenrød.
Mange medlemmer føler stadig, at virksomhederne hopper over hvor gærdet er lavest - specielt på sikkerhedsområdet. Men særligt i de store byggerier er der i dag mere og mere interesse i uddelegering af ansvar til medarbejderne, mener han.
- Man skal ikke tage fejl. Virksomhederne er først og fremmest interesserede i at inddrage medarbejderne i arbejdsprocesserne for at spare nogle funktionærer, siger Bjarne Dybvald.
Men når det er sagt, så er det en positiv udvikling. For langt de fleste håndværkere vil helst udstyres med et telefonnummer, så de selv kan købe materialerne ind og i det hele taget styre processen. Den direkte kontakt til leverandører er mere og mere blevet svendenes.
- Det er en udvikling, som vel er foregået de sidste 20 år, og som topper idag. Det er selve ledelsesretten, man er i gang med at aflevere til svendene. Der er tale om et nyt fælles interesseområde, som vi kun kommer til at se mere af i fremtiden, siger Bjarne Dybvald.
