Virksomheder til rensning
Det er bygherrerne, der nu indfører forskellige sanktioner for de involverede virksomheder, fordi de vil sende et klart signal til omverdenen om, at de ikke vil acceptere karteldannelse.
Men bygherrerne står også i et dilemma. De vil nemlig gerne have så mange til at byde på opgaverne som muligt, og de vil gerne have et sundt konkurrenceklima blandt de danske virksomheder. Så helt at udsulte de kartelramte virksomheder, som så ofte vil være nødsaget til at lukke, er ikke en ønskværdig situation.
Derfor er der nu en række offentlige bygherrer, der indfører det såkaldte “self-cleaning".
Det betyder, at virksomheden over en periode skal være i stand til at overbevise omverdenen om, at man har taget initiativer, som vil sikre, at det ikke kan ske igen.
Dermed vil der blive mulighed for at komme tilbage i folden, hvis de har gennemført tiltag, som kan indgyde bygherren tryghed og tillid til eksempelvis, at de involverede er blevet afskediget, og at der er indført nye kontrolprocedurer.
Det er dog stadig en hård pris for en virksomhed ikke at kunne komme i betragtning i en periode på flere år. Dertil skal jo lægges den i mange tilfælde store bøde, der skal betales. Dermed er alvoren i at drive ulovlig kartelvirksomhed slået fast.
Hvad der derimod endnu ikke er slået fast, er den retslige konsekvens og eventuelle præcedens.
Så længe virksomhederne vælger at acceptere bøderne, kan der ikke skabes retslig præcedens. Det betyder også, at bødeforelæggene fra SØIK, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, ikke reelt bliver prøvet ved en retsinstans. Det sker ikke, så længe ingen bestrider dem. Det kan skabe en anden præcedens, nemlig at bøder bare er noget man betaler, for ikke at komme i offentlighedens søgelys, men det udelukker også den anden mulighed, nemlig at vinde en retssag.
