23948sdkhjf

Pihl-chef harselerer over mediehetz

I et internt notat til medarbejderne har Pihl-ledelsen fundet anledning til at orientere om de arbejdsmiljøsager, der i stort mål har været omtalt i pressen
Adm. direktør i Pihl-koncernen Halldor P. Ragnarsson tager nu til genmæle over for de mediehistorier, som verserer omkring problemer med udenlandske medarbejdere, korte lærlingekontrakter, dobbeltkontrakter, arbejdsmiljø med videre, som har kørt igennem de seneste måneder.

Senest har firmaet i et internt notat til medarbejderne fundet anledning til at kommentere situationen, blandt andet på baggrund af Enhedslistens forslag om udelukkelse af byggefirmaer fra offentlige udbud i hovedstaden, hvor partiet bruger Pihl som eksempel.

Brik i politisk spil

- Vi bliver brugt som en brik i et politisk spil, og det har varet i snart mange måneder, på trods af, at det faktisk drejer sig om nogle få sager fra foråret. Det kan ikke blive ved, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Halldor P. Ragnarsson tager også til genmæle overfor Licitationens leder i torsdags, hvor vi gav udtryk for, at Pihl skal have haft “fingrene i kagedåsen".

- Det er lidt det samme, nemlig at man vælger at angibe os med en negativ vinkel, uden at der ligger noget helt konkret bag. Så bliver det til fejlagtige påstande i stedet, siger han.

Støtter fagretligt system

- Jeg vil gerne understrege, at jeg i min tid som formand for Dansk Byggeri selv var med til at indføre 48-timers-møde systemet. Det bakker jeg stadig op om, fordi jeg synes, at det er fornuftigt, at der kan komme en hurtig løsning på et fagretligt problem. Det er jeg også eksponent for i vor egen virksomhed, siger han videre.

- Med hensyn til de udenlandske medarbejdere så er der altså alene 20.000 polske arbejdere i Danmark. Vi beskæftiger i Pihl op imod et par hundrede mand, fortrinsvis som jord- og betonfolk. Vi må i Danmark vænne os til, at der er en omgivende verden, som kan være mere effektive og mere fleksible end vi er. Det er den virkelighed vi står i, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092