3F konflikt kan også ramme byggeriet
Hackerangreb lægger 3Fs hjemmeside ned og rammer dermed ledige
Det er på overfladen en klassisk faglig konflikt, men også kun på overfladen. For her er der ikke tale om en virksomhed uden overenskomst, men en virksomhed, der har tegnet overenskomst med "den forkerte fagforening" efter 3Fs opfattelse.
Det er altså ikke de ansattes ve og vel, der er i spil, men fagforeningens, og det har blandt andet ført til, at et lokalt dagblad under trusler om ikke at blive trykt har nægtet at optage annoncer fra restauranten.
Skal selv møde op
Restauratøren står åbenbart ikke alene. 3Fs internetsider er blevet udsat for et hackerangreb, der har lagt siden ned og dermed ramt de af 3Fs medlemmer, der normalt udfylder dagpengekortet over Internettet via 3F.
Det kan ifølge hackerne vare lang tid, da de truer med at blokere siden, indtil 3F standser sine blokader og sympatikonflikter mod restauranten.
3F har derfor meddelt sine omkring 30.000 medlemmer, der rammes af internetproblemet, at de i stedet for at bruge Internettet skal møde frem i deres lokale afdeling mandag eller tirsdag. Så er pengene til disposition torsdag.