23948sdkhjf

Kommunerne kan spare på udbud

Ifølge Dansk Byggeris beregninger kan kommunerne tilsammen få mindst 630 millioner kroner ekstra i kommunekasserne ved at sende alle egnede opgaver indenfor vej- og parkområdet i udbud.
- Alene i Nordjylland er der over 60 millioner kroner at spare, hvis de nordjyske kommuner sender flere af deres vej- og parkopgaver i udbud, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Knud Kristensen.

I dag står de private firmaer i Nordjylland for 40,3 procent af kommunernes samlede vej- og parkopgaver. Det gælder blandt andet vejdrift, snerydning og vedligeholdelse af parker og grønne områder, men der er meget mere at spare, mener Dansk Byggeri.

For få udbud

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Knud Kristensen, håber, at Dansk Byggeris analyse får flere kommuner til at udbyde mere.

- Jeg håber, at analysen får flere kommuner i Nordjylland til at gå i gang med at se på, indenfor hvilke områder de kan sende opgaver i udbud og spare skattekroner. Kommunerne skal jo sørge for, at borgerne får mest muligt for deres skattekroner, mener Knud Kristensen.

Samlet set udliciterer de danske kommuner i dag i gennemsnit under halvdelen af de opgaver, som er egnet til at blive sendt i udbud.

- Det er alt, alt for få udbud, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Knud Kristensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094