Fornyelse i Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmarkedsstyrelsen får nye og andre arbejdsopgaver. Styrelsen skal fremover tage sig af den generelle beskæftigelsesindsats i Danmark, herunder beskæftigelsesindsatsen for indvandrere. Styrelsens hovedopgave er at sikre et effektivt arbejdsudbud ved at hjælpe mennesker i job eller uddannelse. Desuden oprettes Styrelsen for fastholdelse og rekruttering, som skal bidrage til et øget arbejdsudbud gennem international rekruttering og ved at fastholde borgere, som risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet.