Almene boliger får bedre betingelser
Regeringen indgik i går en finanslovsaftale med SF og Enhedslisten. Der er afsat penge til at styrket indsats mod social dumping og så får kommunerne fremover mulighed for at øremærke byggegrunde til almene boliger
Aftalen indfører blandt andet en ny kontantydelse for jobsøgende, der har opbrugt retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse, en styrket myndighedsindsats, der skal sætte stop for social dumping på store infrastrukturprojekter, og så er der afsat knap 200 mio. kroner til bedre arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader, nedslidning og erhvervssygdomme.
- Vi kan med rimelighed sige, at vi har fået en finanslovsaftale, der styrker vores velfærd og fællesskab i Danmark på en lang række områder. Samtidig med at den er økonomisk ansvarlig, skaber den flere job og mere vækst. Det kan vi godt være tilfredse med, sagde finansminister Bjarne Corydon (S), da han præsenterede finansloven for pressen.
Almene boliger
Forud for den endelige aftale har de fire partier indgået en række delaftaler.
En af delaftalerne sikrer en ændring i planloven, så kommunerne fremover får mulighed for at øremærke 25 procent af nyudlagte byggegrunde til almene boliger.
Samtidig får de almene boligselskaber bedre lånebetingelser, så de bedre kan klare sig i konkurrencen med private bygherrer, når der skal sikres grunde på markedsvilkår til billige almene boliger. Det har længe været et ønske fra landets store kommuner at kunne stille krav om flere almene boliger i nye kvarterer og bygge flere almene boliger i de områder, som er under udbygning.
Samlet set skønnes det, at der med ændringerne kan opføres omkring 6.600 almene boliger alene i København. Formålet er at få en mere blandet sammensætning af forskellige typer boliger i de store danske byer, der i disse år får markant flere nye beboere, men som samtidig oplever prisstigninger på boliger.
Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) opfordrer kommunerne til at benytte den mulighed, de nu har fået med finansloven.
- Hvis vi skal bevare sammenhængskraften i vores store byer, så er det helt afgørende, at der er boliger til alle grupper. Den ekstra støtte, vi nu giver til byggeri af almene boliger, vil allerede nu skabe muligheder for, at helt almindelige mennesker kan bo i de områder, der nu er under udbygning. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu giver kommunerne de muligheder, de har bedt om, og jeg håber, de vil gribe chancen og sikre fællesskabet i byen også i fremtiden, siger han.
Social dumping
Kampen mod social dumping bliver også styrket med finansloven.
Regeringen, SF og Enhedslisten er blevet enige om at i alt 120 mio. kroner til indsatsen i 2015-2018. Med aftalen styrkes den fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skat og politi.
Konkret vil der nu blive afsat midler til stikprøvekontrol af det kommende sikkerhedskort i byggeriet, hvor det skal dokumenteres, at udstationerede lønmodtagere er socialt sikrede i hjemlandet. Herudover skal Arbejdstilsynet fremover orientere bygherrer og hovedentreprenører om alle de påbud, strakspåbud og forbud, som de giver til underentreprenørerne.
Største nogensinde
Bevillingen til indsatsen mod social dumping er den største nogensinde og betyder også, at myndighederne i 2015 kan gennemføre dobbelt så mange fælles aktioner mod social dumping i forhold til i år.
Det er fjerde år i træk, at der på finansloven afsættes midler til at bekæmpe social dumping. De seneste år er der afsat mere end en halv mia. kroner til indsatsen.
Enhedslistens ordfører for indsatsen mod social dumping, Finn Sørensen, er glad for aftalen, som har været et af partiets tunge krav ved forhandlingerne.
- En stærk fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, Skat og politi er helt afgørende, hvis vi skal bekæmpe social dumping. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi med aftalen afsætter et historisk højt beløb til at øge antallet af kontrolaktioner. Jeg er også glad for, at vi har initiativer rettet mod social dumping på store infrastrukturprojekter og i byggebranchen, og at vi skal følge op på offentlige myndigheders brug af arbejdsklausuler, siger Finn Sørensen.
Aftalen indebærer desuden, at bøden for overtrædelse af anmeldepligten til RUT bliver skærpes, hvis overtrædelsen sker flere gange, og at der i 2015 iværksættes et forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker.
Mangler vækst
Fra Venstre er der dog ikke mange roser til finanslovsaftalen. Finansordfører Peter Christensen hæfter sig ved, at finansloven ikke rummer et eneste jobskabende initiativ.
- Det er forstemmende i en situation, hvor der har været negativ vækst i Danmark to år i træk, og hvor der kun er udsigt til meget lille vækst i år. Uden økonomisk vækst og uden danske arbejdspladser bliver der slet ikke råd til fremtidens velfærd. Jeg tror, danskerne faktisk er mere optagede af, at der bliver skabt flere arbejdspladser, end af at der nu bliver opfundet endnu en ny overførselsindkomst, som trækker folk væk fra arbejdsmarkedet. Og der må vi jo bare spørge regeringen. Skaber den her finanslovsaftale flere arbejdspladser? Nej, det gør den ikke, siger han.
