Velfærd fremfor vækst
Regeringen mener selv, at man har gjort en masse for at sætte gang i væksten. Vi kan kort konstatere, at det er en stakket frist, og at de enkelte incitamenter, der har været, som for eksempel Boligjobordningen, nu fjernes. Ikke uventet, men konsekvensen vil vise sig hurtigt i form af væsentlig mindre beskæftigelse i byggesektoren.
Velfærd er, modsat hvad regeringen mener, ikke ensbetydende med vækst i samfundet. Velfærd er noget man har, når det går godt. Når det går mindre godt, må der indskrænkes. Ved at støtte ledige endnu mere end tilfældet er nu, fastholder vi arbejdskraft i ledighed, og det kan ikke være meningen. Det er ikke for sjov, at man nedsatte dagpengeperioden fra fire til to år. Samfundet har ikke råd. Der kan være nogle, der kommer i klemme, men der er også mange, der godt kan finde sig et job.
Social dumping er et stort element i aftalen, og myndighederne har fået flere midler til at bekæmpe den. Overordnet set er der på de danske byggepladser godt styr på det, qua gode samarbejder mellem arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer, som sammen gør et stort arbejde for at hindre det. Social dumping findes dog, og indsatsen skal bare målrettes, så den rammer rigtigt.
Der kan nu med revisionen af Planloven bygges flere almene boliger. Men mere vigtigt er, at man holder renoveringsindsatsen oppe. Det betyder bedre adgang til Landsbyggefondens midler, og her er det vigtigt, at man får sat et mål, der ikke sænker aktiviteten på boligrenoveringsområdet, men som minimum holder den på niveau med det nuværende niveau.
Den almene boligmasse har et stort efterslæb, ikke mindst energimæssigt, og her løser man en samfundsopgave samtidig med, at man har chancen for at holde aktiviteten oppe.
