23948sdkhjf

PFA Pension investerer i storcenter

Det moderne indkøbscenter Borgen i hjertet af Sønderborg får nu PFA Pension som investor. Borgen, der slog dørene op for godt et år siden, er Sønderjyllands største indkøbscenter og rummer over 50 butikker, 600 parkeringspladser, 18 boliger og 6.000 kvm kontorlokaler.

- Det er et rigtig spændende projekt, som vi bliver en del af her. Vi går altid efter ejendomme af høj kvalitet, og det mener jeg, vi har fundet i Borgen. Det er et moderne center med en god placering i Sønderborg og en rigtig fornuftig sammensætning af lejere, siger Michael Bruhn, direktør i PFA Ejendomme i en pressemeddelelse.

PFA overtager en andel på 40 procent af selskabet Borgen Sønderborg A/S og bliver dermed den største medejer. Udover PFA består ejerkredsen blandt andre af de to lokale investorer Bitten og Mads Clausens Fond og virksomheden Linak.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.137