Ingen mirakelkur
I mandags så ikke mindre end to nye kampagner så dagens lys. DI lancerede en kampagne for at få flere til at vælge industriens uddannelser, mens Undervisningsministeriet lancerede en mere bred kampagne målrettet samtlige erhvervsuddannelser og altså også bygge- og anlægsuddannelserne.
Hensigten med sidstnævnte er via fortællinger fra nuværende elever at få gjort mulighederne i erhvervsuddannnelserne mere synlige. Det sker blandt andet gennem reklamesøjler og de sociale medier.
Men nu er det som sagt ikke første gang, at der bliver søsat kampagner om erhvervsuddannelserne målrettet folkeskolens elever, og man kan spørge sig selv, om de tidligere kampagner har hjulpet, når man til stadighed ser, at flere og flere elever vælger landets gymnasier frem for erhvervsskolerne, når de forlader folkeskolen.
Undervisningsministeriet har valgt at bruge fire millioner kroner på sin kampagne, og om det er nok, skal ikke være til at sige. Vigtigt er det dog at pointere, at kampagnen ikke vil være en mirakelkur, der med et vil skabe en strøm af elever til ikke mindst landets bygge- og anlægsuddannelser. Som kommunikationsforskere har påpeget her i avisen, så møder kampagnen måske ikke de unge på deres præmisser.
Bygge- og anlægsbranchen samt ikke mindst politikerne på Christiansborg er dog også nødt til at gribe i egen barm. For det er jo klart, at når folkeskoleeleverne - og ikke mindst deres forældre, som unægtelig også spiller en stor rolle i de unges valg af uddannelse efter folkeskolen - konstant hører om manglen på praktikpladser, får det dem jo ikke til ligefrem at strømme mod erhvervsskolerne.
Derfor er det i lige så høj grad op til bygge- og anlægsvirksomhederne at oprette flere praktikpladser. Både for de unges skyld, men også fremadrettet, så virksomhederne er rustet til fremtidens opgaver. Men det kræver så også, at landets politikere skaber de rette betingelser for virksomhederne. For rammevilkårene kunne bestemt blive bedre.
