Passivitetsfælde i reklamationssager
Vidtrækkende konsekvenser af ny kendelse fra Voldgiftsnævnet. Kortere reklamationsfrist og skærpede krav til løbende undersøgelse af mangler giver bygherre mere ansvar
Hvis bygherren henvender sig til en entreprenør eller en byggevareleverandør med en reklamation og efterfølgende fra leverandøren får bekræftet, at varen altså er god nok, så risikerer bygherren at stå med en lang næse, hvis der senere opdages fejl i det samme produkt - sådan som det var tilfældet i den pågældende sag, hvor der blev konstateret fejl i nogle byggematerialer ved femårs-synet.
Skal vedligeholde
Det er nemlig bygherres eller dennes rådgivers pligt at sørge for at vedligeholde reklamationen, og ikke mindst løbende at gøre opmærksom på, at der måske er et problem med det pågældende produkt, alternativt hvis problemet med byggevaren udvikler sig, at kommunikere det til alle parter. Samtidig er forældelsesfristen for reklamationssager siden 2007 på tre år og ikke som tidligere fem år.
I den omtalte sag blev der i Voldgiftsnævnet lagt afgørende vægt på, at bygherren som har reklameret rettidigt efter AB92 og ABR89, skal foretage retslige skridt inden tre år efter reklamationen.
- Kendelsen må tolkes således, at bygherre løbende skal kontrollere de forhold, der er reklameret over, for hurtigt at kunne konstatere eventuelle nye forværringer af forholdene. Dermed kan bygherren undgå at risikere at klageforholdet forældes, forklarer advokat i advokatfirmaet Kyed & Jybæk, Kim Utzon Jybæk LL.M. (H), til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Første klage gælder
- Det er således også ifølge forældelsesloven den første reklamation, der er afgørende for, hvornår fristen for rettidig reklamation udløber, tilføjer advokaten.
Konklusionen på sagen er, at det er vigtigt at den kommunikation, der foregår mellem bygherren og hans rådgiver formidles til alle parter i sagen - herunder også til entreprenøren.
Det er den løbende opdatering af tilstanden, der er med til at sikre, at bygherren ikke kan idømmes passivitet.
