23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION SJÆLLAND

NEDRIVNING - NÆSTVED: Næstved Havn er fremkommet med et kompromisforslag til optimering af Høj- og lavkajen, Maglemølle 74.

Nedrivning af den søjlebårne del (syv meters bredde) af højkajen, og i en længde af cirka 109 meter. Det er den nordlige lille tredjedel af kajens længde på 375 meter.

Fjernelse af den yderste sektion af de to kranbroer. Dette udføres sådan, at de bevarer et profil lig det eksisterende over den ændrede højkaj.

Elementerne, som søges delvis nedrevet, er i 2007 vurderet som højt bevaringsværdige, med værdien 2 på en skala fra 1-9.

Fristen for at fremsætte indsigelser er senest mandag den 10. november 2014.

REGION MIDTJYLLAND

AKTIVITETSPARK - BRÆDSTRUP: Idéen om at lave en aktivitetspark i Brædstrup tager mere og mere form. Forleden gav byrådet i Horsens Kommune grønt lys for en bevilling på 400.000 kroner til projektet i 2016 - men med mulighed for, at arbejdet med projektet kan begynde allerede næste år, skriver Horsens Folkeblad.

Parken skal ligge i skovområdet bag tennisbanerne i Folkeparken, og der er langt op til en meget bred vifte af aktiviteter og faciliteter. Udendørs fastmonterede motionsredskaber af naturmaterialer, forhindringsbaner, balancebane, oplyst løbebane og skøjtebane indgår i nogle af planerne.

BYPARK - GESTEN: Vejen Byråd har godkendt lokalplan 267 Gesten Bypark samt et tilhørende forslag til tillæg til kommuneplanen endeligt.

Byparken skal indrettes, så den rammer det brede publikum. Lokalplanen åbner således mulighed for etablering af bygning til ophold for publikum, amfiscene, oplevelsesstier og -rum, enkelte legeredskaber, oplyst stisystem, regnvandssø samt udkigstårn.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.139