23948sdkhjf

Sundhedscenter går ind i ny fase

Frist for anmodning om prækvalifikation i forbindelse med opførelsen af det nye sundhedscenter i Hillerød er på fredag
Interesserede entreprenører skal være hurtige, hvis de vil nå at komme i betragtning til opgaven med at opføre det nye sundhedscenter i Hillerød.

Deadline for anmodning om prækvalifikation er på fredag kl. 12.

Projektet udbydes i hovedentreprise og omfatter nybyggeri på cirka 3.900 kvm i tre etager mellem Frederiksborg Centeret og svømmehallen og en mindre ombygning af lejede lokaler på cirka 400 kvm i det eksisterende Frederiksborg Center. De to bygninger forbindes med en overdækket gangbro.

Arbejdet skønnes at komme til at koste omkring 75 mio. kroner og vil samle genoptrænings-, rehabiliterings- og personaleafsnit under ét.

- Det sundhedscenter, vi har i dag, er ikke bygget til at være et genoptræningscenter. Der er mange trapper og langt til elevatoren, og derfor ser vi en fordel i at opføre et nyt, som er bygget til formålet. Når vi vælger at bygge nyt, så håber vi på at få en god og helhedsorienteret løsning, har Hillerød Kommunes forhenværende borgmester, Kirsten Jensen (S) tidligere sagt til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Fem udvælges

Der er indgået totalrådgiveraftale med Nord Architects Copenhagen, som har Rambøll Danmark A/S og Masu Planning som underrådgivere.

Den 14. november 2014 vil materiale med opfordring til at afgive bud på entreoprenørdelen blive sendt til de forventede fem udvalgte kandidater.

Entreprisekontrakten forventes at blive indgået midt i marts 2015, og byggestart forventes at finde sted i begyndelsen af april og vare 12 til 14 måneder.

- Det er en relativt simpel opgave. Der kan være lidt udfordringer med, at byggepladsen kommer til at befinde sig i et moseområde og i, at man skal ind og pille ved en eksisterende konstruktion, når gangbroen skal etableres. Men alt i alt er det en af de mindre komplekse byggeopgaver, siger Mans Nijkamp, projektleder fra Nord Architects Copenhagen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.115