MT Højgaard ændrer i direktionen
Fratrædelsen sker efter en periode på otte måneder, hvor MT Højgaards koncerndirektion har bestået af konstitueret administrerende koncerndirektør Jørgen Nicolajsen, koncernøkonomidirektør Flemming Steen (CFO) og koncerndirektør Jens Nyhus (COO). Den 1. november tiltræder Torben Biilmann som ny administrerende koncerndirektør, hvorefter koncerndirektionen vil bestå af administrerende direktør Torben Biilmann og koncernøkonomidirektør Flemming Steen.
- Bestyrelsen takker Jens Nyhus for en meget betydelig indsats i MT Højgaard gennem 20 år. Ikke mindst i det seneste halve år, der har været kendetegnet ved en række initiativer for atter at gøre MT Højgaard til en lønsom virksomhed, siger MT Højgaards bestyrelsesformand Helge Israelsen i en pressemeddelelse.