Byggenyt
VIBORG: Økonomiudvalget i Viborg Kommune indstiller til byrådsmøde i dag, at forvaltningen i samarbejde med team Vandkunsten udarbejder forslag til helhedsplan for Viborg Baneby på baggrund af teamets vinderforslag i den gennemførte arkitektkonkurrence om Viborg Baneby.
Udvalget anbefaler også, at byrådet godkender den tidsplan for forløbet frem til endelig vedtagelse af helhedsplanen, som forvaltnignen har udarbejdet. Den foreslår endelig godkendelse af helhedsplanen i forsommeren næste år.
REGION SYDDANMARK
MARSTAL: Udbudsmaterialet til ombygningen af 4. maj Kollegiet i Marstal ligger klar, og nu mangler folkene bag bare at finde håndværkerne, skriver Fyns Amts Avis.
Kollegiet skal have nye og større værelser, nye køkkener og nye toiletter. Ombygningen skal være tilendebragt inden det nye skoleår starter i sommeren 2013.
LANGESKOV: En kreds af fynboer forsøger igen at puste liv i en H.C.Andersen-park. En model af parken blev forleden præsenteret af gartner Gunnar Larsen under et møde i Rotary Carolinekilden på Restaurant Næsbyhoved Skov, fortæller Fyens Stiftsttidende.
35 hektar mellem Langeskov og Marslev er udset til at huse H.C.Andersen-parken, som gennem blomsterfiguer og tableauer skal fortælle 10 af H.C.Andersens eventyr. Efter præsentationen for den indbudte Rotary-kreds forleden er det planen at gennemgå planerne på et møde for en stribe politikere inden for de næste to-tre uger.
VIUF: Kolding Kommune igangsætter nu lokalplanlægning for et område på Sysselbjergvej, som er hovedfærdselsåren ind til Viuf og Almind. Lokalplanlægningen gennemføres med henblik på opførelse af en dagligvareforretning på op til 1.000 etagemeter.
Grunden udbydes til salg og købstilbud skal være Kolding Kommune i hænde senest 19. november kl. 12.00.