Stramme energikrav gør byggeriet dyrere
Overimplementering af EU-regler og stramme nationale krav til bygningers energiforbrug er med til at fordyre byggeriet, viser ny rapport fra konsulenthuset Copenhagen Economics
Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra konsulenthuset Copenhagen Economics, der har set nærmere på, hvilken betydning lavenergiklasserne har for byggebranchen.
For at understøtte en udvikling mod et byggeri med et endnu lavere energiforbrug har man i EU vedtaget et direktiv om bygningers energiforbrug - det såkaldte ’Energy Performance of Buildings Directive’ (EPBD).
Direktivet betyder, at nye bygninger fra og med 2020 skal have et energiforbrug tæt på nul. Formuleringen rummer mulighed for fortolkning i forhold til, hvad der er tilstrækkeligt tæt på nul.
Fra dansk side har man imidlertid valgt en stram fortolkning. Således er direktivet implementeret i “Bygningsklasse 2020" og betyder, at nyt boligbyggeri fra og med 2021 maksimalt må have et energiforbrug på 20 kWh/m2 per år.
Ifølge rapporten er dette en af de mest skrappe fortolkninger af “tæt på nul" i EU. Danmark var herudover også blandt de første lande til at træffe beslutning om 2020-kravene, så branchen i god tid forinden kunne ruste sig til de fremtidige krav.
To ting for øje
Seniorøkonom i Copenhagen Economics, Martin Bo Hansen, der en af forfatterne til rapporten, mener at de stramme danske krav kan gå ud over virksomhedernes konkurrenceevne.
- Fra dansk side går vi ofte forrest med lovgivningsmæssige krav, fordi vi ønsker byggeri af en høj kvalitet, herunder også i forhold til energiperformance. Samtidig håber man på, at de produkter, der udvikles til at møde de høje krav vil kunne blive værdifulde eksportmuligheder for danske virksomheder. For at hjælpe danske eksportmuligheder mest muligt på vej, bør man holde to ting for øje: For det første; ikke gå for langt foran udlandet, da vi risikerer at udvikle produkter, som kun kan sælges i Danmark. For det andet; funktionskrav til bygningers energiperformance vil i højere grad kunne udvikle omkostningseffektive produkter end specifikke danske komponentkrav, da komponentkravene sikrer, at det er de billigste løsninger, der tages i brug for at nå et givent energimål, siger han.
Kedler og pumper
Rapporten peger også på, at hver gang Bygningsreglementet strammes, vil byggeriet forsøge at leve op til de nye stramninger ved at finde de billigst mulige løsninger.
Ved de første stramninger af reglementet blev de billigste tiltag taget i brug. For hver yderligere gang bygningsreglementet strammes er der derfor grund til at tro, at omkostningen ved endnu en stramning vil være endnu større.
Kravene i de nye danske bygningsklasser er kun delvist bestemt af EU-lovgivningen. EU stiller - gennem EPBD – funktionskrav til energiperformance og krav til specifikke komponenter blandt andet kedler, pumper og varmepumper.
Kravene til eksempelvis dagslys og indeklima er i langt mindre omfang harmoniseret, og er dermed særlige danske krav.
Branchedirektør i DI Byg, Elly Kjems Hove, er ikke overrasket over rapportens konklusioner, der i høj grad bekræfter, hvad organisationens medlemsvirksomheder giver udtryk for.
- Jo flere nationale krav producenterne af byggematerialer skal leve op til, desto sværere bliver det at eksportere. Det kan være positivt at gå foran, men man skal være sikker på, at man går i den rigtige retning og i det rigtige tempo. Hvis man stiller for mange nationale krav, risikerer man at gå i den forkerte retning i forhold til vores nærmarked. Derfor er der vigtigt, at den danske regulering ikke hæmmer eksporten. Det gør kravene, som de er i dag. Vi stiller både krav til den færdige bygnings energiklasse og til de enkelte komponenter. Det betyder, at de danske byggevarer ikke nødvendigvis passer til efterspørgslen på vores eksportmarked, siger Elly Kjems Hove.
Se også dagens leder.
