Bystrategi kræver brugerinddragelse
Der skal mere fart i de beslutningsprocesser om bystrategiske omdannelser, der skal sikre tryghed og mindre ghettodannelse. Det forelår tænketanken Byen 2025
De tanker har folkene bag helhedsplanen i Gellerup ved Aarhus haft i baghovedet, da de formulerede en række punkter for de forandringer, som skal ske i Aarhus-forstaden i årene, der kommer:
“Før trafikken igennem i stedet for udenom kvarteret", “etablér gader med fortove og orienter bygningerne mod gaderne i stedet for mod landskabet" og “bland flere funktioner i den enkelte bygning", lyder for eksempel tre af forslagene.
Planen erstatter det tidligere blinde vejsystem i Gellerupparken og Toveshøj med nye netværk, der giver en høj grad af tilgængelighed i området.
Vejene er i videst muligt omfang forbundet med de større omkringliggende veje og naboområdernes veje, så gennemkørsel i kvarteret bliver mulig. Også busser og en eventuel letbaneforbindelse kommer til at gå gennem området.
Færre hegn
Også i København har Tænketanken Byen 2025 været i gang med at nytænke de processer, der skaber større fællesskab, sammenhængskraft og samhøringhed.
- Mjølnerparken er med sin gode planproces et eksempel på en positiv udvikling, siger Københavns stadsarkitekt og medlem af Tænketanken, Tina Saaby, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Hun tilføjer, at arkitektur og byplanlægning naturligvis aldrig kan stå alene, men at man med ny helhedstænkning - og færre hegn mellem bydelene - kan skubbe til en positiv udvikling:
- Det er en generel og nødvendig udfordring at se på de udsatte boligområder som en del af byen. Det er ikke gjort i tilstrækkeligt omfang før. Men det gør man nu. Ligesom der er en udbredt erkendelse af, at skal man ændre beboersammensætningen, kræver det mere end velfungerende lejlighedsrenoveringer. Det kræver en langt mere tværfaglig tilgang til, hvordan de almene boliger møder byen.
Bystrategiske planer
Et af tænketankens forslag hedder “Dansk model for radikal forandring af udsatte bykvarterer."
Her skriver tænketankens 19 medlemmer, med SBi-professor Claus Bech-Danielsen i spidsen, at selv om beboerdemokratiet i det almene byggeri er en stærk organisationsform, har den beboerdemokratiske proces vanskeligt ved at træffe beslutninger om større bystrategiske omdannelser, der kan være nødvendige for at sikre, at de udsatte bykvarterer bliver bydele i god social balance.
Disse beslutninger har ofte konsekvens langt ud over egen matrikelgrænse. Derfor foreslår tænketanken, at der - når der er tale om bystrategiske beslutninger i udsatte områder - bør gives mulighed for at beslutningsprocessen løftes, så den svarer til lokalplanprocessen, hvor der gennemføres en grundig og åben dialog med beboerne i henhold til planlovens bestemmelser, men hvor den endelige beslutning tages af kommunen.
- Det er vigtigt at holde alle interesser op mod hinanden. Derfor er vores anbefaling at man ser på forandringer i et helhedsperspektiv, siger Tina Saaby til Licitationen.
Kan ikke kopiere
Medlem af tænketanken, Jane Sandberg, nu afgået direktør i Arkitektforeningen, er også en stor tilhænger af de vigtige forslag om at løfte processen, så den svarer til lokalplanprocesserne:
- Det giver en større smidighed i hele den demokratiske proces og bedre muligheder for at høre alle. Borgerne og brugerne er jo de samme, og de vil med denne model ikke få en fornemmelse af at blive tromlet. Man skyder sig selv i foden, hvis man ikke tager borgerne med. Netop fordi hvert kvarter er lokalt og særegent kan man ikke bare kalkére modeller for bystrategier, siger hun til Licitationen.
Jane Sandberg understreger, at netop de foranliggende analyser af område og beboersammensætning giver gode muligheder for at vide, hvad skal man have mere af, hvad skal man bevare og hvad man skal fjerne.
- Grundforståelsen af særegne kvaliteter er vigtig, men selv om arkitketur ikke kan stå alene, kan arkitektur være med til at ændre adfærd, og lys- og byplanlægning kan skabe tryghed. Byrummet skal understøtte levet liv. Mange af 1960’er-byggerier er lavet med store grønne arealer, og det var dengang populært, fordi mange kom fra alt for lidt plads i bymidten, men hvad der var lyst og nyskabende dengang, har i dag tendens til at skabe utryghed. Derfor skal vi have tværfaglighed i spil. Og det ligger i arkitens opdrag at se holistisk på kvartererne. Men arkitekterne kan naturligvis ikke alene ændre på de sociale udfordringer, det kræver mange aktører og mange fagligheder i spil, siger hun til Licitationen.
