Danmarks største almene solcelleanlæg opsættes i AL2boligs afdeling Langkærparken i Aarhus fra november 2014 og cirka to år frem. Den samlede anlægsstørrelse er over 1 MW, og det er til dato det største solcelleanlæg til almene boliger. Dette betyder økonomisk set, at Langkærparken har en årlig indtægt på cirka 1,6 mio. kroner. Allerede det første år er der mulighed for, efter at driftsomkostninger og afdrag på lån er betalt, at beboerne kan få reduceret deres elregning betydeligt.
I 2012 vedtog beboerne i Langkærparken at sætte solceller på 34 boligblokke. Navitas Rådgivende Ingeniører er valgt som bygherrerådgiver for AL2bolig, mens Phønix Tag Energi A/S er valgt som entreprenør. Hvert solcelleanlæg består af 120 paneler.