Grotesk udligning

Er der to partier i dansk politik, der står sammen, er det Dansk Folkeparti og Enhedslisten. I hvert fald er Kristian Thulesen Dahl og Johanne Schmidt-Nielsen tydeligvis meget enige, når det gælder om at øge den økonomiske lighed i det danske samfund. Det gælder såvel den kommunale økonomiske lighed som den privatøkonomiske lighed mellem borgerne.

Eksempelvis er Dansk Folkeparti og Enhedslisten helt enige om, at en skattereform skal komme de lave indkomster til gode og ikke lette topskatten.

Senest så vi det i forhandlingerne om den kommunale udligning, hvor Dansk Folkeparti bød sig til med krav om endnu skrappere udligning, altså at de såkaldt rige kommuner skulle betale endnu mere til den fælles kasse, end regeringen selv havde lagt op til. Men Dansk Folkeparti endte på sidelinien efter, at man havde understreget, at området var forligsbelagt, og derfor kunne den skærpede udligning først træde i kraft efter et folketingsvalg.

Det rører dog ikke ved, at Dansk Folkeparti var parat til endnu større udligning mellem kommunerne end den, Enhedslisten er kommet igennem med.

Netop den kommunale udligning har efterhånden udviklet sig i en totalt grotesk retning, hvor borgerne i såkaldte "fattige kommuner" har en langt højere levestandard end borgerne i de "rige kommuner", der nu skal sende endnu mere til "de fattige".

Et klart udtryk for det vanvittige i udligningssystemet så vi for nogle år siden, da en embedsmand i Fredericia Kommune kunne konstatere, at det ikke betød noget, hvis kommunen mistede flere hundrede arbejdspladser ved at omdanne havnen til boligområde, for de indtægter, man mistede fra arbejdsindkomster, fik man bare i stedet som øget udligning.

Som noget nyt i aftalen mellem regeringen og Enhedslisten bliver det i sig selv kvalificerende til at være en "fattig kommune", at en større del af borgerne er enlige forsørgere. Måske skal vi i næste kommunale valgkamp se opfordringer fra lokalpolitikerne til, at flere borgere lader sig skilles, for så kan kommunen opnå højere tilskud.

Der er næppe tvivl om, at borgerne i store dele af de kommuner, der nu skal til at skære i deres servcieniveau, de kan jo heldigvis ikke hæve skatten, har svært ved at fatte rimeligheden i øget udligning, når de ser deres egen økonomiske situation med langt færre penge til rådighed, end det er tilfældet med borgerne i "fattige kommuner".