23948sdkhjf

IT hører naturligt til i værktøjskassen

I næste uge slår Dansk Byggeri dørene op for IT-Messe 2012 i Taastrup og Aarhus for virksomheder i bygge- og anlægsbranchen
Der er ikke længere tvivl om, at byggevirksomheder kan effektivisere arbejdet, hvis de indfører IT.

Men mens nogle virksomheder allerede er godt i gang, efterlyser særligt små og mellemstore virksomheder konkrete råd til, hvordan de får begyndt, og det kan de få ved to IT-messer, der afvikles hos Teknologisk Institut i Taastrup og Aarhus, henholdsvis tirsdag den 31. januar og onsdag den 1. februar.

- Mange af vores medlemmer udtrykker frustration over den jungle, det kan være at finde de rigtige it-løsninger til en mindre håndværksvirksomhed. Derfor har vi samlet de bedste it-værktøjer til bygge- og anlægsbranchen, og dem kan man komme og afprøve på it-messen, fortæller udviklingschef i Dansk Byggeri, Jørn Jensen.

Han erkender, at det som mindre virksomhed kan være svært at se, hvor man kan forbedre sine daglige rutiner eller optimere hverdagens arbejdsprocesser. I krisetid er det ikke store it-investeringer, der ligger først for, men det vil Dansk Byggeri nu gøre op med, da it-værktøjerne netop er til for at øge produktiviteten og forbedre bundlinjen.

IT-messerne omfatter således løsninger indenfor alt fra kalkulationsprogrammer, kvalitetssikring, e-fakturering til gode mobilabonnementer, lønsystemer og sagsstyring.

- It-værktøjer er til for at blive, og vi vil kun se mere af det i fremtiden. It-messen sætter fokus på it-værktøjer, som er simple at bruge i hverdagen på for eksempel byggepladsen, og som giver stort udslag i form af mindre spildtid, færre fejl og mangler, forklarer direktør Martin Profit fra it-specialisten BASIT, der står som arrangør af messen sammen med Dansk Byggeri

Dagene byder på en lang række aktiviteter såsom live demonstrationer, konkurrencer og gode tilbud, blandt andet tilpassede løsninger i forhold til størrelse og behov i virksomheden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08