Regnvand styres sikkert gennem byen
Forskere arbejder intenst med nye styringssystemer, der ved skybrud gør det muligt at tilbageholde vand fra ikke-ramte bydele, så ramte kloakker ikke overbelastes
Og det til trods for, at regeringen i 2011 - efter en voldsom oversvømmelse - med landets kommuner udarbejdede klimatilpasningsplaner, som Københavns og Frederiksberg Kommune præsenterede i 2012.
Men nu er der nye våben mod vandet på vej.
Ikke blot eksperimenter Aarhus Vand, DTU, DMI og vandrådgivningsfirmaet DHI med ombyggede skibsradarer, der i fremtiden med større sikkerhed og mere præcist kan forudsige, hvor det næste store skybrud rammer.
Nok så vigtigt er det, at man mere aktivt kan gribe ind og styre, hvordan vandet skal strømme gennem byen, når skaden er sket, og det høvler ned.
Morten Rungø er civilingeniør og projektchef i firmaet DHIs afdeling for byer & industri, der forsker og rådgiver i vandrelaterede spørgsmål.
Meget ujævnt fordelt
Han står i spidsen for projektet “Smart realtidsstyring af vandsystemer" og har 25 års erfaring som rådgiver på projekter med modellering af oversvømmelser samt udvikling af modelleringssoftware.
- Jo kraftigere det regner, jo mere ujævnt er det fordelt over bydelene. Bedre forvarsling giver bedre muligheder for at forberede sit afløbssystem, at holde vand tilbage, at opmagasinere det, så det ikke giver yderligere pres længere nede ad strømmen. Med det element af styrbarhed har vi en tro på, at det kan øge kapaciteten af kloakker, siger Morten Rungø til Licitationen - Byggeriets Dagblad.
Han håber, at det i nær fremtid bliver muligt at bygge styringsmuligheder ind, så man for eksempel kan tilbageholde vand i bydele, der ikke er så hårdt ramt, eller pumpe vand fra ramte til uberørte bydele, så det hele ikke flyder over.
Han erkender dog, at det vil tage en lang årrække, før København er klimasikret, mens Aarhus, til gengæld, er langt med planerne om at sikre sig mod overløb, og mod at regnvand blander sig med kloakvand.
- Aarhus er for eksempel langt nu med at sikre, at man også snart kan bade i Aarhus Havn, ligesom i København, fortæller Morten Rungø.
Forskning i styrbarhed
Men at den store grad af forsinkelsesbassiner og opmagasinering af vand kræver et nyt bydesign, er han ikke i tvivl om.
- Når 500- eller 1000-års regnen styrter ned, kan man stå med alle sine styrbare dimser uden at det virker. Noget regn kan afløbssystermerne ikke holde til, men vi kan med dagens forskning i styrbarhed af regnvandet skubbe grænserne for, hvad vi kan håndtere og ikke håndtere. Det styrbare, som vi har implementeret i Aarhus, retter sig mod at reducere hyppighed af overløbshændelser, så man blandt andet kan tilbyde bedre badevandskvalitet, siger han.
Morten Rungø mener, at skybrud kræver opmagasinering på terræn. som Rabalderparken i Roskilde, hvor et stort forsinkelsesbassin også fungerer som skaterbane.
Store dyre planer
Der kan dog gå lang tid, inden københavnerne kan føle sig helt sikre på, at kældrene holder tørre, når himlens sluser for alvor åbner sig. Det kan nemlig ifølge miljøborgmesteren tage op til 20 år, før planerne er ført helt ud i livet.
- Vi er godt i gang, men som man kan se på planerne, er det store planer og dyre planer, som tager tid at gennemføre. Det er et kæmpemæssigt arbejde, og det er ikke noget, der tager hverken ét eller tre år, siger han.
Når skybrudsplanerne er gennemført, vil det, som miljøborgmester Morten Kabell siger til jp.dk, betyde, at København vil kunne klare en såkaldt 100 års regn. Et regnvejr der er så voldsomt, at det statistisk set kun forekommer en gang på 100 år.
Planerne kommer til at koste seks til otte mia. kroner at gennemføre, og miljøborgmesteren mener, at regningen er væsentligt mindre, end den kunne have været.
