23948sdkhjf

Kortlægning afslører ny dansk natur

Miljøministeren er nu klar med de første resultater af den mest omfattende samlede registrering af den danske natur
De første resultater af den hidtil mest omfattende og samlede registrering af beskyttede naturområder herhjemme ligger nu klar.

Miljøministeriets landsdækkende gennemgang af mere end 300.000 små og store naturområder afslører både en mængde bevarelsesværdig natur, som vi ikke anede fandtes, men den afslører samtidig hundredevis af steder, hvor beskyttet natur kan være forsvundet i strid med reglerne.

Det er kommunerne, der skal beskytte den bevaringsværdige natur, og de første tre af 98 kommuner får nu resultaterne.

Det drejer sig om Furesø, Holstebro og Odense kommuner, der nu skal tage skridt til at beskytte den nye natur og finde ud af, om den natur, der er forsvundet, er forsvundet på ulovlig vis. De øvrige kommuner vil modtage deres resultater løbende frem til efteråret 2014.

- Vi har ikke haft godt nok styr på, hvor vores beskyttede natur er. Den beskyttede natur er prisgivet, hvis man uden videre kan ødelægge den, fordi ingen har klarhed over, hvor den findes. Efter et enormt arbejde kan vi nu præsentere et nyt og opdateret overblik, det bedste nogensind e, som kommunerne skal bruge til en ordentlig beskyttelse af vores natur, siger miljøminister Ida Auken (SF).

Natur er finkæmmet

Det er Naturstyrelsen, der de seneste to år har finkæmmet den danske natur. Først på luftfotos og siden ved at stikke gummistøvlerne i 40.000 områder, hvor man var i tvivl om, hvad man så på billederne. Registreringerne er gennemført i tæt samarbejde med Kommunernes Landsforening og de enkelte kommuner.

I alt har arbejdet kostet 36 mio. kroner, der blev bevilget efter voldsom kritik af den hidtidige amtslige registrering, der var uensartet og nogle steder forældet, og derfor var det ikke muligt at vide, hvor store dele af den beskyttede natur var eller burde være.

Nu får kommunerne et overblik over, hvor alt den såkaldte § 3-beskyttede natur findes i for eksempel enge, søer og overdrev.

- Det er glædeligt, at finkæmningen viser, at der i Odense Kommune i alt er seks procent mere beskyttelsesværdig natur, end vi troede. Men det er samtidig bekymrende, at vi i samme kommune kan finde 251 steder, hvor tidligere registreret natur er væk. Det kan skyldes naturlige forklaringer, men det kan også være resultatet af en ulovlig ødelæggelse af den pågældende natur. Det har Odense nu en mulighed for at opklare, siger Ida Auken.

Kommuners opgave

Det er kommunernes opgave at konstatere, om de mange områder med forsvundet natur er udtryk for lovovertrædelser, såsom oppløjning eller dræning af beskyttet natur.

Der kan være tale om, at den gamle registrering af natur var forkert, eller der kan være tale om, at kommunen har givet en dispensation på et område uden at have opdateret registreringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094