23948sdkhjf

Højt aktivitetsniveau i DM&E

2013 var et travlt år for kloak- og entreprenørområdet i DM&E
Den 16. og 17. januar mødes over 200 medlemmer i DM&E til kursus og årsmøde, hvor formanden Søren Ulrik Sørensen kan berette om en positiv udvikling for branchen og brancheforeningen.

Det har været et spændende og begivenhedsrigt år for entreprenørområdet i brancheforeningen Danske Maskinstationer & Entreprenører, DM&E.

Højt aktivitetsniveau, nye værktøjer og politiske resultater er noget af det Søren Ulrik Sørensen, formanden for DM&E, beretter om på DM&E"s årsmøde den 17. januar i Brædstrup.

Stort fokus

- På det politiske område har der blandt andet været stort fokus kloakområdet, TV-inspektion, nedbrydningsområdet og Boligjobordningen, områder hvor DM&E positivt har markeret sig, og hvor der samtidig er skabt indflydelse og resultater, siger Søren Ulrik Sørensen.

Nye værktøjer

- Ud over det politiske arbejde har DM&E det forgange år været meget optaget af, at udvikle og tilbyde nye værktøjer og rådgivningsydelser til kloakmestre og entreprenørvirksomheder, senest med et nyt kloakmodul og skiltemodul samt et digitalt kvalitetssikringsværktøj DM&E AjourKS, som sløret blev løftet for på DM&E"s Vidensdage forud for årsmødet, fortæller Søren Ulrik Sørensen.

- Også kloakmestrene og entreprenørerne i DM&E har generelt haft et godt år. En brancheundersøgelse foretaget i januar måned 2014 blandt DM&E"s kloakmestre og entreprenørvirksomheder viser, at disse virksomheder netto har oplevet en stigning i både omsætning og resultat for 2013, hvilket også giver positive forhåbninger for 2014, udtaler Søren Ulrik Sørensen på DM&E"s årsmøde.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094