Tyskland giver grønt lys for særtransporter til byggeriet
Tunge transporter med byggeudstyr og vindmøller slipper omsider for en lang omvej
I november sidste år blev broen efter fire måneders lukning for al lastbiltrafik grundet akutte betonrenoveringsarbejder genåbnet for almindelige lastbiler med en totalvægt under 44 tons.
Men de tungere specialtransporter fik besked på i en uvis fremtid at køre uden om broen – en omvej på mange km og mange timer for transportørerne og en dyr og frustrerende ekstra omkostning for de danske sværgodstransportører, der fragter stort og tungt udstyr såsom kraner, boremaskiner til blandt andet metrobyggeriet i København, olie- og gastanke m.v. til byggeindustrien samt ikke mindst vindmølleudstyr.
Overholde krav
Men fra i mandags kunne de tunge transporter igen fragtes over Kielerkanalen ved Rensborg.
Rader Hochbrücke over Kielerkanalen blev nemlig med øjeblikkelig virkning åbnet for særtransporter op til 84 tons, meddelte den slesvig-holstenske trafikminister, Reinhard Meyer (SPD) på en konference om motorvej A7 i Harrislee.
Særtransporterne skal dog overholde en række krav om hastighed og afstand til andre trafikanter for at få lov til at køre over Rader Hochbrücke. Først i midten af 2014 kommer de tyske myndigheder med en endelig dom over broens fremtid og muligheden for, at også tungere særtransporter på mere end 84 tons kan krydse motorvejsbroen.
Bekostelig affære
Torben Rafn & Co. A/S i Sommersted, en af de største internationale transportører herhjemme med flere end 55 trækkende enheder, 150 blok-sættevogne og 80 medarbejdere, har i en periode siden Rader Hochbrücke ved Kielerkanalen blev lukket i sommeren 2013, måttet dirigere flere hundrede specialtransporter på en dagslang omkørsel ad i forvejen overbelastede hovedveje gennem en række byer på strækningen fra den dansk-tyske grænse til Heide med betydelige ekstra omkostninger til følge.
- Efter nogen tid med denne tidskrævende og fordyrende rute lykkedes det dog firmaet at få tilladelse til at benytte en ny rute via Husum, som dog stadig indebar en flere timer lang omvej på cirka 100 km, fortæller vognmandsfirmaets chefdisponent Steven Bech til Licitationen – Byggeriets Dagblad.
For eksempel måtte specialtransporter fra Tyskland til Jylland omdirigeres til færgefarten Puttgarden-Rødbyhavn og videre til de syd- og vestsjællandske veje, broen over Storebælt osv.
Det betød en ekstraudgift for den i forvejen kostbare kørsel på cirka 25 procent pr. transport - en pris som der kun har været kunden til at betale, beklager Steven Bech.
Også hos en anden aktør i branchen for specialtransporter, Skaks Specialtransport i Rødekro, har lukningen af broen for særtransporter været bekostelig. Her har man to biler under 40 tons, resten er over, så det har grundet manglende omsætning kostet millioner.
Gamle broer
De tyske myndigheder har nu igangsat en nærmere analyse af broens konstruktion. Blandt andet undersøger man behovet for at forstærke den yderligere, inden broen også åbnes for transporter over 84 tons.
De netop udførte renoveringsarbejder har kostet cirka 20 mio. kroner. I de første lukningsdage på broen i juli måned, hvor kun personbiler måtte passere, opstod der op til 25 km lange bilkøer på de indsnævrede vejbaner.
Men problemerne med broen over Kielerkanalen er måske kun begyndelsen til et langt værre scenarium på de tyske motorveje. Broen viste sig så medtaget, at armering og tærede armeringsjern var blotlagt. Nogle steder var op til 15 cm af betonen skallet af.
De fleste af vejbroerne i det gamle Vesttyskland er bygget mellem 1965 og 1985, så den voldsomme stigning i trafikken har fået regeringen og delstaterne til at igangsætte et stort eftersyn af 39.000 broer for at få vished for, om der skal gribes ind, inden der sker ulykker.
