23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

BYGGEMODNING - ØLSTED: I de kommende år forventer Hedensted Kommune at byggemodne minimum seks nye grunde på Friggsvej, Ølsted.

Kommunen er klar med en lokalplan for et nyt boligområde nord for Ølsted, som er udarbejdet på baggrund af en helhedsplan for Ølsted Nordvest. Lokalplanen udlægger området til åben/lav boligbebyggelse.

REGION SYDDANMARK

CYKELSTI - LØJT: Aabenraa Byråd har i år afsat penge til at anlægge en dobbeltrettet sti langs Bodumvej på Løjt Land. Efter planen skulle stien have været anlagt i starten af efteråret i år efter ekspropriation af de nødvendige arealer fra lodsejerne. Nogle lodsejere har imidlertid indgivet klage til Vejdirektoratet over Aabenraa Kommunes beslutning om ekspropriation, og gennemførelse af projektet må derfor afvente Vejdirektoratets afgørelse i sagen.

Kommunen satser fortsat på, at stien kan blive anlagt i år. Arbejdet vil blive sat i gang så snart Vejdirektoratets afgørelse foreligger - dog afhængig af vejrliget.

REGION SJÆLLAND

VINDMØLLER - SLAGELSE: Slagelse Byråd har den 29. oktober 2012 vedtaget at fremlægge et nyt forslag til vindmølleplan til offentlig høring. Forslag til vindmølleplan omhandler alene store vindmøller, og det udpeger tre områder til placering af vindmøller. De tre områder ligger ved Lyngbygård, Store Frederikslund og Næsbyskov.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094