Minister vil ændre skatteregler
Skatteministeren har lyttet til kritik fra erhvervslivet og ændrer administrationen af skattereglerne for arbejdsudleje
Det er konsekvensen af, at skatteminister Morten Østergaard (R) og hans forgænger Jonas Dahl (SF) har lyttet til heftig kritik fra erhvervslivet.
Skatteministeriet har netop sendt et forslag til ny fortolkning af reglerne i høring.
Ikke mindst Dansk Byggeri har været kritisk overfor den hidtidige administration af arbejdsudlejeskatten, som man mener efterlader for mange åbne fortolkningsmuligheder og skaber usikkerhed for både virksomheder og lønmodtagere.
- Derfor er vi glade for, at skatteministeren har lyttet til os og andre, der har kritiseret den hidtidige vidtgående administration af reglerne. Man får med præciseringerne fra ministeriet i det såkaldte ny styresignal fjernet fejl og rettet nogle misforståelser, men man har desværre ikke fået rullet reglerne tilbage til det, de var inden ændringerne i 2012, siger Søren Lange Nielsen, der er konsulent i Dansk Byggeri.
Social dumping-indsats
Ændringerne i reglerne om arbejdsudleje blev skærpet i 2012 som led i en forstærket indsats for at bekæmpe social dumping ved at forhindre misbrug i form af fiktive entreprisekonstruktioner.
- Man gik imidlertid alt for langt, og reglerne er administreret meget restriktivt. Derfor er det positivt, at regeringen er kommet til samme erkendelse, siger Søren Lange Nielsen.
Efter de nuværende regler foreligger der arbejdsudleje udelukkende under hensyn til, at udenlandske virksomheders medarbejdere arbejder inden for en dansk virksomheds “forretningsområde".
Denne fortolkning af arbejdsudlejereglerne udgår. Det betyder, skriver Skat i udkastet til nyt styresignal, at det fremover vil blive anerkendt, at virksomheder efter omstændighederne kan bruge underleverandører inden for samme branche, uden at de ansatte skal beskattes efter reglerne om arbejdsudleje.
- Hvis for eksempel et dansk gulvfirma, der har en gulventreprise, selv leverer ydelser med linoleum og træ og vælger at bruge en tysk underentreprenør til at udføre flisearbejdet, fordi det danske firma ikke selv udfører flisearbejde, så vil der være tale om et selvstændigt entrepriseforhold og ikke arbejdsudleje. Det forudsætter naturligvis, at det tyske firma selv bærer ansvar og risiko og har instruktionsbeføjelserne, siger Søren Lange Nielsen.
- Hvis det danske gulvfirma derimod ikke har kapacitet til at udføre alt arbejdet med linoleum og træ og vælger at bruge en udenlandsk underentreprenør, så vil det fortsat blive betragtet som arbejdsudleje, fordi det en integreret del af hvervsgivers kerneydelse, siger Søren Lange Nielsen.
Fortsat mærkeligt
Han understreger, at man i Dansk Byggeri er tilfreds med, at Skat har lyttet.
- Men vi synes overordnet stadig, at det er mærkeligt hvorfor der for eksempel skal beskattes forskelligt alt afhængig af om entreprisekontrakten med en udenlandsk underentreprenør er lavet på grundlag af kapacitetsproblemer eller opgaven ikke falder inden for hvervgiverens forretningsområde. Der burde kun være tale om arbejdsudlejebeskatning, når der reelt er tale om arbejdsudleje – altså hvor hvervgiver reelt optræder som arbejdsgiver for de folk, der udfører opgaven og ikke på selvstændigt entreprisearbejde, siger Søren Lange Nielsen.
