23948sdkhjf

Byggenyt

REGION MIDTJYLLAND

HOLSTEBRO: Teknisk Udvalg i Holstebro har vedtaget et forslag til lokalplan for et butiksområde i Ellebæk.

Den aktuelle baggrund for at tilvejebringe lokalplanen er ønsker om at ombygge den butikscenterbebyggelse, der er i området, fra at rumme 10 forskellige bygningsenheder (med butikker og forskellige servicevirksomheder) til at kunne rumme to middelstore butikker og eventuelt et mindre antal andre enheder.

Håbet med ombygningen er at få skabt fornyet liv i butikscentret, der som i flere perioder har haft tomme butikslokaler.

HEDENSTED: Grunden i krydset mellem Overholmvej og Stationsvej i Hedensted, der tidligere har huset Zachariassens Planteskole, er nu klar til at blive bebygget, skriver Horsens Folkeblad.

Ny ejer af grunden er firmaet C-Bolig A/S.

Det er planen, at området skal rumme både tæt/lav boligbebygelse og etagebliger. I alt 32 boliger, fordelt med 16 rækkehuse og 16 etageboliger, skal der bygges på grunden.

HORSENS: En ny 3.000 kvm stor dagligvarebutik kan være på vej på Vårsøvej umiddelbart over for Bilka i Horsens, skriver Horsens Folkeblad.

Teknik- og Miljøudvalget sagde forleden god for, at ejeren af grunden, Bastian Gruppen, kan få lov at gå videre med ideen om at bygge en dagligvarebutik på grunden.

REGION SYDDANMARK

TØNDER: Det tyske moderselskab bag entreprenørselskabet SFH Group A/S, Aarup, der var udpeget til at opføre Envo Biogas Tønder, er kommet i økonomisk uføre. På den baggrund leder Envo nu efter et andet firma til at tage over, skriver Jydske Vestkysten.

Forhandlingerne med en mulig afløser for SFH er i gang og forventes afsluttet snarest. Lykkes det er finde et firma til at tage over her og nu, vil forsinkelsen i forhold til den aktuelle tidsplan være et par måneder. Ender det med en ny licitationsrunde, bliver forsinkelsen større.

REGION HOVEDSTADEN

GLADSAXE: Gladsaxe Byråd skal på sit møde onsdag den 19. marts blandt andet se på et forslag til tillæg til kommuneplanen og et forslag til lokalplan vedrørende rækkehuse på Huldbergs Allé. Planen tilvejebringes for at give grundejer mulighed for at opføre en lille rækkehusbebyggelse.

Med lokalplanen fastlægges anvendelsen til tæt-lav boligområde, og der gives mulighed for at opføre tre store familieboliger som to-plans rækkehuse med facade mod Huldbergs Allé. Rækkehusene bygges sammen i bebyggelsens garager, som alle er i én etage. På garagetaget kan der etableres tagterrasse på hele tagfladen, som et tilskud til boligens friareal. Den nye bebyggelse skal opføres som laveste energiklasse, der lige nu er lavenergiklasse 2020 byggeri.

Godkender byrådet lokalplanforslaget, kan det forventes fremlagt til offentlig høring fra 25. marts til 20. maj.

FREDERIKSBERG: By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune har vedtaget at give tilladelse til etablering af to nye tagboliger på Engtoftevej 4.

Det er Pan A/S, der har søgt om byggetilladelse til indretning af to nye tagboliger i eksisterende loftsrum i ejendommen Engtoftevej 4, der i forvejen rummer otte boliger fra stue til tredje etage samt erhverv i kælder.

Tagboligerne bliver hver på 120 kvm, og indrettes som familieboliger med altan. Der etableres en elevator, der betjener alle lejligheder i ejendommen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.176