Anlægsnyt
VINDMØLLER - LEJRE: Lejre Kommunalbestyrelse inviterer til en offentlig debat om, hvilke områder i kommunen, der er bedst egnede til at rumme henholdsvis vindmøller og biogasanlæg. Debatten skal munde ud i kommuneplantillæg, der udpeger de bedst egnede områder.
Komunen har fremlagt nogle debatoplæg for offentligheder og inviterer desuden til debatmøde den 12. juni. Her vil det også være muligt at deltage i debatten om, hvilke andre teknologier, der kan bringes i spil i omstillingen til mere vedvarende energi.
SØ - NÆSTVED: Næstved Kommune har givet landzonetilladelse til genetablering af en sø på cirka 1800 kvm og lovliggørelse af en sø på cirka 1400 kvm sø på Tybjergvej 15, Herlufmagle. Desuden til etablering af en sø på 2000 kvm på Kalkbyvej 13 i Holme Olstrup samt til etablering af en sø på 1000 kvm på Holmevej 66, Næstved.
REGION NORDJYLLAND
NEDRIVNING - VESTHIMMERLAND: Vesthimmerlands Kommune har besluttet at nedrive fem huse, som man har opgivet at finde købere til. Tre af dem er i så dårlig stand, at de kan rives ned for midler fra indsatspuljen, mens de to andre er i noget bedre stand. Udgiften til nedrivning af disse to skal finansieres af de besparelser, kommunen får ved ikke længere at skulle vedligeholde og opvarme husene.
vejarbejde - hjørring: Hjørring Kommune har lavet en vejudbygningsplan, som omfatter seks vejprojekter. Det er projekter, som tilsammen ville kræve en investering på 300 mio. kr. at føre ud livet. Og projekterne står da heller ikke for at skulle realiseres her og nu. I første omgang er formålet med planen at undersøge effekten af de enkelte projekter.
Det højst prioriterede projekt er en forbedring af den øst-vestgående trafikkorridor inkl. forbedring af trafikafviklingen på Frederikshavnsvej og opgradering af Idræts Allé ringen.
KRYDS - PANDRUP: Der sker for mange ulykker i krydset mellem Kirkevej og Bredgade i Pandrup, konstaterer privatkundechef Peter Sigen, i Nordjyske Stiftstidende, efter at der igen i sidste uge var en alvorlig ulykke i krydset. Peter Sigens ægtefælle er tidligere kommet til skade i krydset, og han mener, at det nu er på tide, at der gøres noget ved krydset. Formand for Teknisk udvalg i Jammerbugt Kommune, Jens Chr. Golding lover, at udvalget snarest vil se på krydset.
ASFALT - BRØNDERSLEV: Asfalt for næsten 6,7 mio. kr. er på vej til udvalgte veje i Brønderslev Kommune.
Strækninger på Hjørringvej, Saltumvej, Vildmosevej, Sdr. Omfartsvej, Kvisselholtvej, Præstbro-Agersted, Lærkevej, Enebærvej og Kvindbjergvej får nyt asfalt i 2012, skriver Nordjyske Stiftstidende.