23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

HAVN - FUR: Fur Havn og området ved havnen skal udvides og udvikles for et større millionbeløb, skriver Skive Folkeblad. Efter en ansøgning fra Skive Kommune har økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager varslet tre mio. kr. i støtte til projektet, der på længere sigt skal øge beskæftigelsen i området.

Anlægsudgifterne ved en havneudvidelse ventes at løbe op i en pris på mellem 17 og 20 mio. kroner.

GENBRUG - VIDEBÆK: Genbrugsstationen i Videbæk skal både moderniseres og udvides, skriver Herning Folkeblad. Ringkøbing-Skjern Byråd har vedtaget en ny struktur for genbrugsområdet, der indebærer, at pladsen i Videbæk skal udbygges for tre mio. kroner, som afsættes på budgetterne for 2014 og 2015.

REGION SYDDANMARK

CAMPINGPLADS - NYBORG: Nyborg Byråd har vedtaget et forslag til lokalplan for campingpladsen ved Kongshøj

Lokalplanen giver mulighed for at campingpladsen kan udvide med et naboareal, således at campingpladsen kan fremtidssikres. Der gives mulighed for at udvide campingpladsen fra 250 enheder til 410 enheder. Lokalplanen omfatter både den oprindeligecampingplads og udvidelsesarealet. Lokalplanforslaget er fremlagt for offentligheden indtil 28.august.

REGION SJÆLLAND

BROER - NAKSKOV: Medlemmer af brugerrådet for Nakskov Fjord har i et stykke tid arbejdet med et projekt om formidling og faciliteter for personer med handicap vedrørende fjorden. Formålet med projektet er at øge adgangsmulighederne til fjordens øer og attraktioner, så personer både med og uden handicap nemmere kan opleve Nakskov Fjord, fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Arbejdsgruppen har fået tilsagn om støtte til projektet for i alt 1,9 mio. kr. fra Friluftsrådet, Bevica fonden, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond samt fiskeriaktionsgruppen. Der laves længere landgangsbroer til fjordens øer, og der laves ramper eller pontoner til kørestole på Slotø, Vejlø, Enehøje, Albuen, Plutteøen, Hestehoved og Langø. Hvis alt går efter planen, vil gruppen kunne gå i gang med at realisere projektet i løbet af efteråret.

REGION HOVEDSTADEN

NEDRIVNING - HORNBÆK: En gruppe Hornbæk-borgere har stiftet selskabet Øresundsvej 2, Hornbæk ApS, som har købt hjørneejendommen kaldet Det Fedtede Hjørne i Hornbæk. Det Fedtede Hjørne, der engang husede en grillbar af samme navn, er meget forfalden og vil blive revet ned. Hvad der efterfølgende skal ske på grunden er endnu ikke besluttet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094