Realkreditinstitutternes udlån til danske boligejere fortsætter med at vokse. Ved udgangen af første kvartal 2012 udgjorde det samlede realkreditlån til danske boligejere 1.413 mia. kr. Det er 2,3 procent mere end på samme tidspunkt sidste år. Det fremgår af nye tal fra Nationalbanken.
Siden finanskrisen, som for alvor brød ud i efteråret 2008, har den årlige vækst i realkreditudlånet været på omkring tre procent om året. Det er lavere end niveauet før finanskrisen, hvor den årlige udlånsvækst var på omkring 10 procent.