Små skal ind i udbudskamp
Større og større udbud gør det livsnødvendigt med samarbejde mellem små byggefirmaer
Det mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der også står klar med en større hjælpepakke til, hvordan de mindre firmaer kommer ind i kampen.
Den indeholder blandt andet fem nye pjecer om reglerne for EU-udbud, annoncering og licitation. Og så har styrelsen udgivet en såkaldt "Vejledning i konsortiedannelse", hvor der blandt andet er formuleret en standardkontrakt, som de mindre firmaer kan bruge til at få papir på samarbejde og styr på ansvarsfordeling praktisk og økonomisk.
- For rigtig mange mindre firmaer, er det en tung opgave at byde på diverse udbud, og det har negative konsekvenser for alle. Det går ud over dem selv, da de ikke kommer i nærheden af opgaver, der kan sikre deres eget firmas økonomi og videre udvikling, siger Line Nørbæk fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.