23948sdkhjf

Legater og pris til nyuddannede arkitekter

ARKITEKTSKOLEN AARHUS: 46 nyuddannede arkitekter har netop fået overrakt deres afgangsbeviser. I den forbindelse blev der også uddelt fem legater og en pris.

Anne Yoon Fomsgaard Nielsen, Studio ReDesign, er tildelt et Vola Legat på 15.000 kr. for et projekt med fortætning af byen. Hun tager afsæt i den urbane udvikling, der har ledt til, at mange fabrikker og produktionsvirksomheder i dag er flyttet ud af byen.

Desuden har Sarah Katharina Thibel Falbe-Hansen, Studio Urban Nature, modtaget et legat på 15.000 kr. fra Østbanegård-Fonden i Aarhus for projektet "Kanten som Domæne". Hun beskæftiger sig med den byudvikling, der har fundet sted siden 2. verdenskrig, hvor den moderne by og forstaden for alvor er opstået – oftest med ryggen mod hinanden, fysisk og funktionelt adskilte. I sit projekt argumenterer hun i stedet for at skabe samling.

Cebra-prisen, som er indstiftet af den århusianske tegnestue Cebra, er tildelt Katja Karlsen fra Studio Parable Architecture for projektet "Mødet mellem Mennesker – et madhus i et urbane rum. Hun tager befolkningens voksende interesse for at dyrke og tilberede mad under arkitektonisk bearbejdning. Med hæderen følger Le Corbusiers legendariske 8-binds bogværk "Oeuvre Complete".

Endelig er Akademisk Arkitektforenings Bachelorlegat på 15.000 kr. tildelt Mathias Bæktoft Bentzen. Legatet gives ikke primært til "det endelige værk/produkt", men er en påskønnelse til en studerende, "som gennem sit arbejde har været med til at styrke det faglige niveau på uddannelsen og som har virket som inspiration for sine medstuderende."

De belønnede projekter kan sammen med yderligere femten udvalgte afgangsprojekter ses på Arkitektskolen Aarhus, i Udstillingsbygningen, Nørreport 22, frem til og med den 3. august. Der er gratis adgang.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094