Varm post til dansk brandekspert
CFPA Europe er service- og samarbejdsorganisation for 18 uafhængige nationale institutter, der arbejder for bedre forebyggelse og risikohåndtering i forbindelse med brand, indbrud og lignende trusler mod virksomheder mv. CFPA står for Confederation of Fire Protection Associations
Organisationen udarbejder fælleseuropæiske guidelines, kvalitetssikrer fælles kursusforløb og samarbejder om forskning, udvikling og videnspredning. CFPA Europe repræsenterer branchen over for forskellige EU-organer samt en række internationale brand- og sikringsfaglige fora.
Som formand vil Jesper Ditlev arbejde for at styrke arbejdet med at højne kvaliteten af den brand- og sikringsteknisk service, som tilbydes erhvervslivet i Europa.
Jesper Ditlev, der er uddannet civilingeniør (bygning), blev ansat som afdelingschef i DBI i 2000. I 2003 blev han udnævnt til teknisk direktør og i 2009 til administrerende direktør.
DBI er et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS-institut) og beskæftiger ca. 130 medarbejdere.