Betalingsring hjælper ikke miljøet
Antallet af bilister, der skifter til kollektiv transport, vil være forholdsvis begrænset
Til gengæld vil antallet af bilister, der skifter til kollektiv transport, være forholdsvist begrænset.
Konklusionerne stammer fra en netop offentliggjort miljøundersøgelse af en betalingsring, og rapporten viser, at hvis man anlægger en betalingsring, der følger Københavns kommunegrænse, inklusive hele Amager, vil det betyde 91.000 færre bilture per døgn.
Men undersøgelsen viser, at kun 13.000 af disse ture ender med at benytte den kollektive trafik. Alternativt stiger andelen af personer, der vil gå, cykle, køre flere i hver bil eller helt blive hjemme.
Branchedirektør i DI, Michael Svane, tvivler dog meget på tallene med henvisning til, hvad man ved om eksempelvis bilpendlernes transportbehov.
Langt til arbejde
Ifølge en analyse, som DTU Transport lavede i september 2011, har en meget stor del af bilpendlerne forholdsvist langt til arbejde:
- Det er kun godt 20 procent af turene, som er under 10 kilometer. Det er nok de færreste, som vælger at gå eller cykle til arbejde, hvis der er mere end 10 kilometer, forklarer Michael Svane.
Derfor forudser han, at det bliver nødvendigt at gennemføre en massiv udbygning af den kollektive trafik i hovedstadsområdet for at sikre, at pendlerne har et fornuftigt alternativ til bilen.
Michael Svane hæfter sig også ved, at miljøundersøgelsen viser, at en betalingsring kun vil få ret begrænset betydning for luftforureningen:
- Det bekræfter, at partikelforureningen blot reduceres med to-tre procent, slutter Michael Svane.
