23948sdkhjf

Danske forbrugere er fortsat positive

Forbrugerforventningerne er på sit højeste siden 2007
Forbrugernes bedømmelse af dansk økonomi er styrket, og mere optimistisk forbrugertillid vil i følge cheføkonom Bo Sandberg, Dansk Byggeri, før eller siden forplante sig til realøkonomien og kaste aktivitet af sig i bygge- og anlægsbranchen.

Gårsdagens tal fra Danmarks Statistik viser således, at forbrugerforventningerne med et nettotal på +6,3 nu er på højeste niveau siden 2007. Forbrugertillidsindikatoren belyser befolkningens vurdering af den aktuelle og fremtidige situation dels for egen økonomi og dels for samfundsøkonomien.

- Forbrugertilliden er en af de bløde økonomiske indikatorer, men har historisk vist sig at udgøre en meget realistisk bedømmelse af dansk økonomi. Derfor kan man godt tillade sig at forvente, at den større forbrugeroptimisme stille og roligt i løbet af 2014 vil blive kanaliseret over i realøkonomien og medvirke til en vis bedring i nogle af de hårde nøgletal som vækst og beskæftigelse - men absolut ikke til en "ketchup-effekt", siger Bo Sandberg, der dog understreger, at man skal være varsom med at overfortolke en enkelt måneds tal.

Det er især bedømmelsen af makroøkonomien, samfundsøkonomien, der har taget et hop opad i januar-forbrugertillids-barometret. Forbrugerne er ikke markant mere optimistiske på egne vegne, end de var før nytår.

- Mens der er positiv vurdering af samfundsøkonomien, er der et mere broget billede af selve forbrugeradfærden her og nu. Dagens indikatorer viser ingen ændringer i bedømmelsen af, om forbrugerne vil spare op eller investere i større forbrugsgoder osv. Det tager lang tid at vende finanskrisens markante skift i adfærd fra forbrug til opsparing. En bedre polstret privatøkonomi vil dog før eller siden kaste aktivitet af sig – også i bygge- og anlægsbranchen, hvor man fortsat i 2014 kan nyde godt af fradragsmulighederne i Boligjobordningen, siger Bo Sandberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094