Kloakmesse ligner allerede en succes
Det strømmede til med gæster til kloakmessen i Fredericia, der åbnede i går, og det nye setup ligner en succes fra start
- Vi har været meget spændte på modtagelsen af den nye måde at sætte udstillingen op på, sagde formanden i sin tale forud for snoreklipningen.
En spæd start
- Messen havde sin spæde start tilbage i 2007, og var efterfølgende lidt af et tilløbsstykke på Hotel Pejsegården i Brædstrup, men efterhånden som der kom både flere gæster og flere udstillere, så var det nødvendigt at se sig om efter nogle nye rammer. Det blev så MesseC her i Fredericia, og det er vi rigtigt glade for, sagde formanden videre.
- Det er rigtigt dejligt, at vi har kunnet finde sammen om at arrangere messen her i Fredericia. Messen spiller nemlig rigtigt godt sammen med den landbrugsmesse som også kører i hallerne ved siden af, sagde direktør Grethe Højgaard.
For kloakmessens vedkommende er det alle, der har med kloakering at gøre, som er målgruppen. Det er maskinstationer, kloakmestre og entreprenører, der på udstillingen kan finde nye metoder, nye produkter og i det hele taget finde inspiration på området. Kloakering er kommet til at fylde mere i de kommunale budgetter i de senere år, Ikke mindst i forbindelse med renovering under hensyntagen til de klimaforandringer, som sætter kloaksystemerne under et voldsomt pres.
Tryk på
95 udstillere giver den alt hvad den kan trække på messen, der strækker sig over to dage, i dag med. På udstillingen er der også mulighed for at høre forskellige indlæg, blandt andet af meteorolog Peter Tanev, som forklarer noget om de klima- og vejrmæssige forandringer, kloakfolket skal forholde sig til.