Gode muligheder i Femern Bælt
- Der er mange gode muligheder for danske virksomheder i Femern Bælt, og overvejelser om mulige bidrag til byggeprocessen bør indgå i det daglige arbejde allerede nu. Konsortierne sidder nemlig og regner på tingene og kan i den forbindelse have brug for input fra den eller de rette underentreprenører med de rette kvalifikationer og den rette viden. Hvis man som virksomhed mener sig kvalificeret til at levere de ønskede ydelser og er i stand til at kommunikere på engelsk med konsortierne, så er chancerne for at blive valgt størst, hvis man melder sig på banen nu, siger chefkonsulent i Dansk Byggeri, Søren Lange Nielsen.