Regning går til virksomheder
Samtidig med at regeringen taler om kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne, vælter den ifølge Dansk Arbejdsgiverforening en milliardregning over på virksomhederne
Udvalgets 12 anbefalinger skal indgå i regeringens finanslovsforhandlinger, hvorefter udvalget fortsætter fase 2 med fokus på voksen- og efteruddannelse samt uafsluttede forslag vedrørende erhvervsuddannelser.
Samtidig lægger regeringen op til, at reformen finansieres af virksomhederne. Dermed er en milliardstor regning til erhvervslivet udskrevet under den økonomiske krise.
Før krisen i 2008 betalte arbejdsgiverne et bidrag til AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion) på 2.000 kroner pr. medarbejder. Det er i 2012 steget til cirka 3.000 kroner, altså omkring 50 procent, vel at mærke uden garanti for, at det med denne reform ikke fortsætter med at stige kraftigt i de kommende år.
Det skyldes, at aktiviteten på skolepraktik betydeligt – en aktivitet, som arbejdsgiverne skal betale.
Løftebrud
Dansk Arbejdsgiverforenings direktør, Henrik Bach Mortensen, understreger, at Danmark i forvejen har ét af verdens dyreste uddannelsessystemer og en meget stor offentlig sektor.
- Det kan ikke passe, at regeringen ikke kan gennemføre en reform af erhvervsuddannelserne uden at vælte nye byrder over på arbejdsgiverne. I regeringsgrundlaget blev det slået fast, at den danske konkurrenceevne skal styrkes. Det løfte er ikke holdt med disse forslag. Det er uacceptabelt, og milliardregningen kommer til at forringe konkurrenceevnen endnu mere og koste arbejdspladser. Vi er positive over for de kvalitetsændringer, regeringen nu vil gå i gang med at gennemføre. Det er her nødvendigt at få dimensioneret de enkelte uddannelser, så vi ikke lokker unge mennesker ind i et uddannelsesspor, hvor der ikke er et fremtidigt behov. På 11 af de største uddannelser bliver det fremover de faglige udvalg mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, der skal fastlægge, hvor mange elever, der er brug for til fremtidens arbejdsmarked. Det er positivt, men ikke nok, siger Henrik bach Mortensen.
Akut behov
Han peger på vigtigheden af at “dimensionering og også optagelsesbetingelser bliver drøftet på alle områder":
- Det er ærgerligt, at vi ikke går hele vejen allerede nu. Der er ingen grund til at tro, at vi får et fornuftigt og sammenhængende system, før vi får regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne til i fællesskab at tage ansvar for fremtidens behov, og hvilke forudsætninger, der nødvendigvis må være til stede hos eleverne. De unge skal være kvalificerede og motiverede. Der er akut behov for at løfte det faglige niveau, og det problem skal også løses i udvalgets næste fase - ellers forringes hele systemet. Optagelsesbetingelser og dimensionering på alle erhvervsuddannelser er derfor en klar forventning hos arbejdsgiverne i det videre arbejde, slutter DA-direktøren.
