Kun bygherre må udbyde plejecenter
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter svarer på problemstilling omkring loven om almene boliger og OPP
Det undrede Holbæk Kommune, at man fra statens side opfordrer kommunerne til at tænke i OPP, men at loven samtidig bremser aspekter af OPP. På den baggrund spurgte Licitationen - Byggeriets Dagblad Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om, hvad baggrunden er for, at loven om almene boliger er skruet sammen på den måde, og om det er noget, man vil kigge på og eventuelt ændre. Det har ministeriet imidlertid ikke svaret på, men er i stedet kommet med en kommentar til sagen.
Ikke hjemmel
Ministeriet oplyser efter flere dages tavshed skriftligt til Licitationen, at de først og fremmest ikke anser den første model i Holbæk Kommune som et OPP-projekt, da det ville være en selvejende institution eller et boligselskab, som ville være ejer i hele perioden.
“Først skal præciseres, at den nævnte henvendelse (beskrevet i Licitationen den 20. januar, red.) fra Holbæk Kommune til MBBL ikke vedrørte en OPP-model. En sådan model er karakteriseret ved, at en entreprenør eller et til sagen oprettet selskab opfører og driver et byggeri i en lang årrække, inden det overdrages til den endelige ejer," skriver ministeriet.
En sådan traditionel OPP-model er der ikke hjemmel til, oplyser ministeriet: “Det er ikke muligt at etablere en sådan OPP-model inden for rammerne af den lovgivning, der gælder for alment byggeri, idet det er den almene boligorganisation eller selvejende institution, der skal være ejer af byggeriet, når det er gået i drift, og idet finansieringen af almene boliger er fastlagt i lovgivningen"
OPP-projekt eller ej, så fik Holbæk Kommune et nej til den model, man gerne ville have ført ud i livet. Det skal nemlig være bygherren, der udbyder opgaverne.
“Det særlige ved den forelagte model var, at kommunen skulle stå for et samlet udbud af byggeriet, drifts- og vedligeholdelsesopgaverne og af plejeopgaverne," skriver ministeriet og fortsætter:
“Efter gældende regler er det den almene boligorganisation eller selvejende institutioner, der - som støttemodtager og bygherre - træffer beslutning om, hvorvidt den konkrete byggeopgave skal udbydes som et samlet udbud (byggeriet, drift og vedligeholdelsesopgaver)."
Ministeriet siger i den forbindelse, at Holbæk Kommune synes at have accepteret de gældende regler i og med, at projektet nu gennemføres med kommunen som bygherre.
Spektrum af muligheder
Bygherreforeningen har ikke hørt om netop den problemstilling, som Holbæk Kommune er stødt på, fra andre kommuner. Men foreningen kan godt følge kommunen i paradokset, at man fra statens side opfordrer kommunerne til i højere grad at tænke i retning af OPP, samtidig med at man bremser mulighederne.
- Der bliver reklameret ret kraftigt for, at kommunerne skal prøve at interessere sig for OPP. Hvis Holbæk Kommune havde lyst til at afprøve den model, er det selvfølgelig kedeligt, at der er regler i den offentlige regulering, der gør, at det ikke kan lade sig gøre, siger Henrik Bang, direktør i Bygherreforeningen.
- Jeg har den grundlæggende holdning, at kommunerne skal have et bredt spektrum af muligheder at spille på. Det er det bedste, at man vurderer fra sag til sag, hvad der er den bedste løsning, uddyber han.
