Tegn på S-liberalisme
Blandt de liberale teser var, at "det er vigtigere, at skatten falder end at overførselsindkomsterne stiger"; altså at det bedre skal kunne betale sig at arbejde. Det er netop, hvad skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) og statsminister Helle Thorning-Schmidt igen og igen slår fast, nemlig at en kommende skattereform skal belønne dem, der yder en arbejdsindsats. Nogenlunde tilsvarende toner lyder fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, ledsaget af et konstruktivt forslag om at stille krav om uddannelse for blandt andre yngre medborgere på overførselsindkomst.
Regeringen erkender nu, at der de kommende år ikke er plads til, at den offentlige sektor udvides yderligere. Her siger en "tese", at "det er vigtigere, at skatten falder, end at den offentlige sektor vokser". Den nuværende regering vil også tage et livtag med de mange, der lever passivt på kontanthjælp, ligesom førtidspensionisterne i højere grad skal være aktive på arbejdsmarkedet. Her sagde en "tese", at "det er vigtigere, at det altid kan betale sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde formålsløst". Det lyder også som noget genkendeligt i den nuværende regerings holdninger til kontanthjælp og førtidspension, at "det er vigtigere, at det offentlige sikrer danskerne bedst mulige uddannelsestilbud, end at det foretager udbetalinger, der fastholder det enkelte menneske i passivitet".
Når Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort Frederiksen i sin tid var modstandere af de nævnte "teser" var det næppe fordi, de var udtryk for S-SF holdninger, men det er de altså i dag. Andre principper fra Søren Pind teserne lyder:
Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende har tilbage selv.
Det er vigtigere at skabe frie valg ved, at folk tjener deres egne penge, end ved at det offentlige først kræver penge ind og dernæst skaber skatteyderbetalte valg.
Men det er nok for meget forlangt. Desværre kniber det nok med den socialistiske omvendelse til liberalisme på netop disse områder. Der er nemlig ikke udsigt til, at en skattereform sænker skatten i en sådan grad, at ingen betaler mere end halvdelen til "fællesskabet", og når det gælder skatteyderbetalte valg, går regeringen den stik modsatte vej med mindre udlicitering.