23948sdkhjf

Vinderprojekt er først blandt ligemænd

24 nye forskerboliger i bryggerens have på Carlsberg er vundet af Praksis Arkitekter, men gode bud kom også fra blandt andre Lundgaard & Tranberg
Det må have været svært at vælge, da vinderen af den nyeste arkitektkonkurrence på Carlsberg fredag skulle kåres.

Ganske vist vandt arkitektfirmaet Praksis Arkitekter Aps konkurrencen om at tegne 24 nye forskerboliger i brygger Jacobsens smukke, historiske og fredede have- og parkanlæg fra 1847-48.

Men der var andre stærke bud fra nogle af sværvægterne i dansk arkitektur, ikke mindst Lundgaard & Tranberg, der, som man kan se her på siderne, søgte at forholde sig meget loyalt til ikke mindst Æresboligen, der har det samme frontalt forhold til haveanlægget.

Også de bud, der kom fra de tre andre arkitektfirmaer, Exners Tegnestue, Erik Møller Arkitekter og Fogh & Følner viser, med dommernes ord, “at de fem forslag alle blev (..) betragtet som værende både konditionsmæssige og i orden. De gav alle udtryk for et meget højt fagligt ambitionsniveau".

Og det gælder vel at mærke både i forhold til identitet, særpræg, formål, bæredygtighed og bygbarhed.

Elegance og harmoni

Bygherre er Carlsbergfondet, og fondets kommende forskerboliger skal ligge i kanten af J. C. Jacobsens Have.

Carlsbergfondet ønskede i oplægget til konkurrencen en bygning, der udtrykker elegance og spiller sammen med omgivelserne. Bygningen skal på én gang passe ind i forhold til de eksisterende bygninger og J. C. Jacobsens Have og udnytte den særlige beliggenhed. Særligt stueetagen skal rumme spændvidden fra en livlig handelsgade på den ene side af bygningen og en fredet gammel have på den anden.

Stort særpræg

Forskerboligerne fra Praksis Arkitekter fylder, ifølge dommerne, hullet i gaderækken mellem de to fredede bygninger, De Hængende Haver og Tap E.

- Carlsbergfondet er imponeret over vinderforslagets bud. Bygningens kvaliteter er i de gamle bryggeres ånd og vil kunne give forskere og deres familier optimale rammer, siger formand for Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher.

Direktør i Carlsberg Byen P/S, Lars Holten, er også imponeret. Han siger:

- Bygningen bliver en af de første, der opføres på Carlsberg. Jeg glæder mig særligt over vinderforslagets murværk, der er udtryk for en dansk håndværksmæssig tradition omsat i nutidig arkitektur.

Forskerboligerne skal indgå i masterplanen for Carlsberg, og opføres som lavenergibygning klasse 2015. De er klar til indflytning 2. september 2014, da det på den dato er 203 år siden brygger Jacobsen blev født.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093