23948sdkhjf

Botanisk Have bliver snart klar

Et stort arbejde med renoveringen af stenbelægninger, trapper, stier med videre skrider stærkt fremad i Botanisk Have i København
Firmaet OK Grøn Anlæg A/S har en del af arbejdet med alt det “grå" det vil sige alle flisearbejder, stensætninger, trapper med videre i alt 14 delområder. Firmaet har arbejder i haven gennem det sidste år, og har haft et formidabelt samarbejde med havens egne folk, og ikke mindst arkitekten, Jens Handeliowitz, fra firmaet Lanscpae Vision, der har stået for det visuelle i projektet.

OK Grøn Anlæg A/S har således haft nok at gøre blandt andet foran Palmehuset, Stenhøjen, Staudehaven det Danske Kvartér, samt en længere række af mindre områder, som for eksempel etableringen af en sø, nogle større trapper, espalierer og perculaer.

- Desuden skal alle stierne herinde renoveres - i alt cirka fem kilometer gangstier. Vi har arbejdet med brostenene i kanterne på cirka halvdelen af stisystemet herinde. Der skal sættes nye kantsten og gøres klar til nye belægninger på overfladen, fortæller Henrik Winther, der er formand på opgaven, og selv nyder arbejdet derinde.

- Vi er i øjeblikket 8-10 mand herinde, men har da i perrioder været helt op til 15 mand og modsvarende nede på tre mand, så det har varieret meget, forklarer han.

Det har som det kan læses på modstående side, været nødvendigt at anskaffe noget materiel, der egner sig til opgaven.

- Vi har købt de to nye dumpers fordi dem vi havde er for store til at køre på stisystemet herinde. Derfor valgte vi en mindre og fleksibel model, hvoraf den ene kører herinde lige i øjeblikket, forklarer han og tilføjer at firmaet har kørt maskiner rundt derinde op til 14 14 på gravemaskiner og helt ned til 800 kilos minigravere.

- Lige nu kører vi med nogle små gravemaskiner herinde til kanterne på stierne.

Firmaet vandt opgaven i konkurrence, og klare selvstændigt sin del af opgaven. Det er som nævnt havens egne folk, der retablerer den grønne del, det vil sige alle planter og buske med videre.

- Vi har brugt nogle underentreprenører, fordi vi trods alt ikke kan alt selv. For eksempel har vi haft nogle VVS-folk med forstand på vand til at hjælpe os, og det samme gælder nogle tømrere, som har bygget nogle små træbroer samt nogle brolæggere, som også har været i gang herinde, siger Henrik Winther.

- Vi skal være færdige om en måded, det vil sige uge 28.

Stierne skal have forskellig belægning. Blandt andet skal firmaet BOB I/S, Dansk Overfladebehandling i Brenderup, lægge en miljøvenlig stenbelægning på dele af stisystemet.

Så det bliver en spændende sommer at gå en tur i den gamle botaniske have.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.117