Ghettoplaner som aktiveringsprojekter
Ikke et eneste helhedsorienteret projekt for den almene sektor har for alvor vendt et ghettoområde, så det er blevet attraktivt, siger økonom. Debatten er nødvendig, men husk nuancerne, mener direktør i Aarhus-boligforening
Sådan kalder økonom Søren Olesen, tidligere direktionssekretær i en af de store københavnske almene boligorganisationer, de ghettoiserede almene boligafdelinger, i en kronik i Politiken mandag.
Men har det overhovedet nyttet noget?
- Mit postulat er, at ingen af de mange helhedsorienterede projekter for alvor er nået i mål. Ingen overhoved. Ikke at der ikke er skabt mere åbne, grønne og mere trygge områder og bedre lejligheder, men der er ikke ét eneste projekt, hvor man kan sige, at man har vendt et ghettoområde til et attraktivt og konkurrencedygtigt boligområde, skriver Søren Olesen, som også har været chefkonsulent, byggherrerådgiver og skribent af helhedsplaner på området.
Brug fakta
Keld Laursen, adm. direktør i Brabrand Boligforening, hilser debatten velkommen og efterlyser et mere faktabaseret og evidensbaseret grundlag at tale ud fra, men siger til Licitationen - Byggeriets Dagblad, at det er en noget gratis omgang, når Søren Olesen i kronikken foreslår, at man i stedet for at bruge de planlagte 800 mio. kroner til den fysiske helhedsplan for Mjølnerparken, nøjes med de 200 mio. kroner til det fysisk/arkitektoniske og i stedet sætter meget mere massivt ind i en målrettet indsats mod dem, der skaber utryhed.
- Her i Aarhus og især i Gellerup/Toveshøj-projektet, der har 2.200 lejemål, bliver det en kæmpegevinst for alle at få åbnet området op, så det bliver integreret med resten af bydelen. Nye veje og en letbane er, uansat hvad Søren Olesen mener, et stort plus, der kan komme alle til gode. Det er vigtigt at holde den almene sektors boliger i tidssvarende stand, men på den anden side er der et hensyn til også at bo ordentligt til billige penge. Byfornyelse kontra boligfornyelsesproblematikken er svær. Det er altid en afvejning, siger Keld Laursen.
Hans afdeling af Gellerup har 7.000 beboere, og selv om han ikke underkender problemerne med for megen kriminalitet i området, siger han:
- Det var forkert og forkasteligt, da den tidligere regering for alvor begyndte at kalde de udsatte boligområder for ghettoer. Det blev en stigmatisering. Men den debat, der nu er rejst, er vigtig, og jeg kan kun efterlyse forskningsmæssige erfaringer til at bakke den op. Og jeg håber, at debatten bliver objektiv, bredspektret og nuanceret.
Et dårligt ry
Den almene sektor har for nogle et dårligt ry, men Keld Laursen påpeger, at den almene sektor altid har været toneangivende inden for boligbyggeriet, og det skal den blive ved med at være.
- Det almene byggeri er mangfoldigt og ikke kun et sted, hvor fattige folk bor, for der er også mange ressourcestærke personer i disse bebyggelser. Det handler om ikke at generalisere de folk, som bor i de områder, og sætte dem i bås, men at fremme en glæde og en stolthed over, hvor man bor, og hvordan man ser på det, siger han.
Åbner op
Hos Arkitektforeningen, der har været meget involveret i den boligsociale og fysiske indsats i de udsatte boligområder, siger direktør Jane Sandberg:
- Et eksempel på en ghetto er et sted, hvor man ikke længere hænger sit vasketøj udenfor. Udenlandske besøgende kan ikke helt tage det, som vi kalder ghettoer, alvorligt. Men derfor skal der bestemt gøres meget mere for de udsatte områder.
Hun understreger at de sociale og fysiske initiativer skal gå hånd i hånd.
- I Arkitektforeningen har vi dokumentation for, at når boligområder, der før lukkede sig om sig selv, får hjælp til at åbne sig, så sker der noget positivt. Som i Gyldenrisparken på Amager, hvor man vist brugt op mod 800 mio. kroner, siger Jane Sandberg.
Jane Sandberg har også eksempler fra blandt andet Holland, der viser, at lægger man teatre, erhverv eller andre attraktive kulturinstitutioner i disse områder, indbyder det også andre og måske mere ressourcestærke til at flytte ind.
- Ligesom mere belysning, indbydende og grønne udeområder, nye altaner og blandede boligformer løsner op. Men det er selvfølgelig også en politisk beslutning, hvor mange kollegier og plejehjem, man for eksempel vil bygge i de udsatte områder, siger hun.
