Grontmij satser på vand og energi
Mads Jensen Møller kommer fra en stilling som linje- og projektleder i COWI, hvor han har været ansat i 11 år. Mads Jensen Møller var i en periode på fire år udstationeret som direktør for COWIs kinesiske datterselskab i Beijing. Her var han med til at opbygge forretningen i Kina og opnåede markante resultater på et udfordrende og stærkt konkurrencepræget rådgivningsmarked. Efter udstationeringen i Kina blev han udnævnt til Vice President og fik ansvaret for COWIs forretningsområde Water & Geoscience i Danmark.