23948sdkhjf

København tænker modigt og visionært

Københavns teknik- og miljøborgmester, Morten Kabel (Enhl.), tænker store tanker, og jeg håber, at han får mulighed for at undersøge de konkrete løsninger, der kan være for et projekt, der rummer visionære aspekter for såvel trafikafviklingen som klimabeskyttelse og miljøbelastningen.

En trafikløsning, hvor en af Københavns mest trafikerede veje, Åboulevard, (Licitationen, 13/11-14), bliver lagt under jorden, vil sikre en hurtigere trafikafvikling med mindre CO2 udledning, og projektet vil kunne tænkes ind i Københavns og Frederiksbergs kommuners klimatilpasningsplaner.

Projektet vil slå flere fluer med et smæk, og det vil samtidig gøre den københavnske infrastruktur mindre sårbar.

Det er en spændende og meget stor investering for København, men det er også vigtigt, at man har modet til at tænke visionære tanker med projekter, der kan skabe udvikling i hovedstaden. Erhvervslivet har brug for, at København skaber de bedste rammer for udviklingen.

Teknik- og miljøborgmesteren må dog ikke med de visionære tanker om Åboulevard glemme havnetunnelen.

Den bør stå i første række, fordi den vil have endnu større effekt på mængden af biler i byen og længden af bilkøer på vejene. Et vigtigt projekt, som ikke må stå i baggrunden for planerne på Åboulevard.

Når borgmesteren er klar, så er bygge- og anlægsbranchen også klar med maskiner og mandskab til såvel havnetunnel som til projektet på Åboulevard.

“Det er en spændende og meget stor investering for København, men det er også vigtigt, at man har modet til at tænke visionære tanker med projekter, der kan skabe udvikling i hovedstaden."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094