23948sdkhjf

118 tons dødvægt fjernet på et kvarter

Aarhus’ vækst nødvendiggør udflytning af fritliggende elstationer fra by til land. Aura Energi og Energinet.dk har derfor fremskyndet omplacering af transformatorstation
Der er gået 20 år, siden udflytningen af elstationer fra byerne for alvor tog fart – samtidig med flytningen af elkabler fra luft til jord.

Nu er en af de få tilbageværende store transformerstationer i Aarhusområdet forsvundet fra Obstrupvej i Mårslet.

Det skete i sidste uge, og flytningen var egentlig først planlagt til 2020, men blev fremskyndet af hensyn til byens udvikling. Det lokale energiselskab, Aura, har solgt arealet til et lokalt konsortium, som har udstykket grunde på området.

– Der er mange gode grunde til at flytte elforsyningsanlæg ud fra byerne. Stationerne kræver meget plads og er dyre at vedligeholde, men er bestemt ikke pæne at kigge på. Den ekstra plads på landlige elstationer giver desuden mulighed for større afstand mellem komponenterne. Dermed er det lettere at isolere tekniske problemer, og antallet af berørte forbrugere bliver typisk mindre, forklarer Bjørn Junge, der er teknisk direktør i Aura Energi.

Lang forberedelse

Den tre gange syv meter store transformer med en dødvægt på 118 tons ejes af Energinet.dk, som også varetog selve flytningen.

Til formålet blev sammensat en kæmpestor mobilkran. Kranen blev opstillet i Mårslet, hvor den løftede transformatoren op og placerede den på en blokvogn. Herefter blev stationen kørt til sin nye placering på Tisetvej i Malling, hvor kranen atter opstilles for at flytte transformeren på plads.

– Faktisk tager processen med at flytte anlægget mellem fundament og blokvogn kun et kvarters tid. Til gengæld går der nemt et par timer med at opstille og klargøre kranen – og lige så lang tid med at tage den ned igen, fortalte projektleder John Peter Andersen fra Energinet.dk umiddelbart inden stationen blev fjernet.

Luftledning skal væk

Selskabet fjerner efterfølgende luftledningen og de 14 master på den 3,8 km lange strækning mellem Malling og Mårslet – som del af dets plan for at nedtage alle 132 og 150 kilovolt luftledninger og erstatte dem med kabler på de fleste strækninger.

I Malling placeres transformatoren på den eksisterende transformerstation, som indgår i det overordnede, landsdækkende eltransmissionsnet, og som forudgående er blevet opgraderet til også at huse komponenterne fra Mårslet.

Den fysiske flytning er kulminationen på en omfattende forberedelsesproces, der også indbefatter at koble strømmen uden om den udfasede station og bygge nye fundamenter til komponenterne i Malling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094