VVM-loven fylder 25 år
Det bør være anledning til at et serviceeftersyn, at VVM-loven i år er fyldt 25 år, mener Dansk Byggeri
Det er der grund til at fejre, mener miljøkonsulent i Dansk Byggeri, Simon Stig-Gylling.
- Det er fornuftigt, at man laver en vurdering af de miljømæssige påvirkninger ved støtte projekter. Det er nødvendigt at se på i en verden med stor befolkningstæthed, siger han.
Første skridt i en VVM-vurdering er en screening. En sådan udarbejdes, hvis myndighederne er i tvivl om, hvorvidt miljøet kan komme i fare ved et projekt. Viser screeningen, at det ikke vil ske, så er der ikke grundlag for en egentlig redegørelse. Viser screeningen derimod, at et projekt har konsekvenser for miljøet, så skal der udarbejdes en mere omfattende VVM-vurdering, som typisk tager et år. Et vigtigt element i VVM-lovgivningen er at inddrage borgerne. Både i forbindelse med høringsrunder af redegørelserne og endelig ved borgermøder, hvor redegørelsen udlægges og debatteres.
Det er med til at gøre VVM-processen tidskrævende, set fra bygge- og anlægsbranchens side, mener Simon Stig-Gylling.
- En VVM-vurdering kræver meget papirarbejde, det er tidskrævende og det kan forsinke hele projektet. Det medfører i sidste ende, at projektet kan blive dyrere og det kan godt - set fra vores stol - være et problem, siger han.
Kunne gøres mere effektivt
Simon Stig-Gylling synes derfor, at lovens 25 års fødselsdag med fordel kunne være anledning til at give loven et serviceeftersyn.
- Vi bør se på, hvor meget miljø vi får for de penge, som bureaukratiet afstedkommer. Der er steder, hvor det godt kunne gøre mere effektivt. Derudover bør man også se på, om man er kommet i mål med det, der var hensigten med loven, siger Simon Stig-Gylling.
EU reviderede i sommer VVM-direktivet, og ændringerne skal implementeres inden 2017. En af ændringerne betyder, at det nu entydigt er bygherrerne, der skal udarbejde VVM-redegørelser og -screeninger, hvor det før var kommunernes ansvar.
