Første storm gav kun få nye job
Oktoberorkanen kan ikke aflæses i beskæftigelsestallene for fjerde kvartal
Målingen, der er foretaget midt i november, viser stort set uændret beskæftigelse i forhold til kvartalet før og en nedgang på 1.000 personer svarende til 0,6 procent i forhold til fjerde kvartal 2012.
- Det er lidt overraskende, at vi ikke i beskæftigelsestallene kan se en effekt af oktoberorkanen. Vi havde forventet, at der var kommet en ret umiddelbar effekt. Der har uden tvivl været mange arbejdere, som har været beskæftiget med at udbedre skader efter orkanen, men beskæftigelsesstatistikken opgør antallet af personer og ikke antallet af arbejdstimer. Og mange af det mest presserende opgaver er i de første par uger efter orkanen uden tvivl udført som enten overarbejde eller ved at flytte mandskab fra igangværende projekter, som dermed bliver midlertidigt neddroslet, vurderer chefanalytiker i Dansk Byggeri Finn Bo Frandsen.
Dansk Byggeri forventer dog fortsat, at der bliver en ganske væsentlig beskæftigelseseffekt af de to efterårsstorme.
Man vurderer, at de to storme hver vil give en ekstra omsætning på 3,5 mia. kroner. Det svarer samlet set til 8.000 mandår.
- Det spændende er, i hvor høj grad der bliver tale om merbeskæftigelse. Der er ingen tvivl om, at en meget stor del af opgaverne som følge af stormene klares ved overarbejde, ligesom mange håndværksmestre i det omfang det er muligt skubber igangværende arbejder for at udbedre stormskader. En positiv effekt vil også være, at langt færre håndværkere bliver vinterhjemsendt, siger Finn Bo Frandsen.
Storme giver syv mia.
Hans bud er, at de to storme vil løfte beskæftigelsen med omkring 3.000 personer i 2014. Vandskaderne i forbindelse med Bodil i begyndelsen af december har en lang udbedringshorisont, og han forventer, at de sidste følger af stormene først er udbedret sidst på året.
Beskæftigelsen i fjerde kvartal 2013 er opgjort til 148.400 eller 100 færre end kvartalet før og som nævnt 1.000 færre end det sidste kvartal i 2012.
- Når man sammenligner med fjerde kvartal 2012 skal man være opmærksom på, at det var meningen, at Boligjobordningen skulle være ophørt ved årets udgang og at der derfor var en væsentlig beskæftigelse i de sidste måneder af 2012 med private renoveringsopgaver. Et tilsvarende pres for udnyttelse af Boligjobordningen har formentlig ikke været tilfældet i slutningen af 2013, siger Finn Bo Frandsen.
Han noterer sig, at der både i forhold året før og kvartalet før er beskæftigelsesfremgang inden for reparationsarbejde, mens han undrer sig over nedgangen ved anlægsvirksomhed.
Boligjobordning virker
I forhold til året før er der også fremgang for vvs-installatører og for maler- og glarmestre.
- Man skal være glad for lidt, og den trods alt positive udvikling må tilskrives Boligjobordningen, som mange har været opmærksomme på at skulle udnytte op til årsskiftet, vurderer Ole Draborg, direktør i Danske Malermestre.
Organisationen mener, at regeringen gør børe ordningen permanent, idet man betragterne det som en strukturel ordning, som flytter arbejde fra sort til hvid.
- Vores tidligere undersøgelser har vist, at ordningen er en god forretning for statskassen, og det vil vi prøve at dokumentere overfor beslutningstagerne, siger Ole Draborg.
Med beskæftigelsestallene for årets sidste kvartal kan det konstateres, at der i alle fire kvartaler i 2013 var færre beskæftigede ved bygge- og anlægsvirksomhed end i de samme kvartaler i 2012.
I 2013 som helhed var der beskæftiget 144.100 arbejdere, funktionærer og mestre, hvilket er 500 færre end i 2012. Det svarer til et fald på 0,3 procent.
