23948sdkhjf

Lyngby-Taarbæk ansætter ny ejendomschef

Lyngby-Taarbæk Kommune har ansat Christian Østeraas, hidtil centerchef i Lejre Kommune, som ny chef for Center for Arealer og Ejendomme, skriver Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.

Stillingen har været besat ved konstitueringer siden 1. marts sidste år, da Region Atterdag Nordentoft rykkede til Helsingør Kommune som centerchef for teknik og miljø.

Christian Østeraas, 44 år, er officersuddannet, cand.merc.jur. fra Handelshøjskolen i Aarhus fra 1997 og har en journalistisk efteruddannelse. Han forlod forsvaret i 2005 og var efterfølgende kaptajn af reserven ved livgarden frem til 2011. I 2006-2007 var Christian Østeraas selvstændig i tekstilproduktion og blev i oktober 2007 ansat som projektleder i Lejre Kommunes teknik- og miljøforvaltning.

I marts 2008 blev han afdelingschef for ejendomme og anlæg samme sted og senere på året forvaltningens sekretariatschef. Og i juni 2011 blev han chef for center for ejendomsdrift. Christian Østeraas tiltrådte med starten på det nye år som chef for Center for Arealer og Ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094